Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Faldne og sårede
Monumentet på Kastellet. 

Til minde om de faldne og sårede 

Siden 2002, hvor Forsvaret først bliver indsat i Afghanistan, har i alt 43 danske soldater mistet livet. Heraf er langt de fleste faldet i årene 2007-2013 i Helmand-provinsen. Og da Forsvaret trækker sig ud af Helmand i 2014, er Danmark faktisk det land, som i forhold til sit indbyggertal har mistet flest soldater i løbet af NATOs indsats. Mange er dræbt af improviserede sprængladninger, andre er dræbt ved skud i kamp. Fælles for dem alle er, at de efterlader mødre, fædre, søskende, kærester, koner og børn.

På flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september 2011 indvier Hendes Majestæt Dronningen på Kastellet et monument over Danmarks internationale indsats efter 1948.

Danske soldater er alle bekendt med den fare, der er forbundet med en udsendelse til Afghanistan. Derfor bliver der også lagt vægt på en god forberedelse, både mentalt og i praktisk forstand. Forud for udsendelsen får soldaterne nemlig mulighed for at udfylde ”Min sidste vilje.” Her kan den enkelte soldat angive sine ønsker for, hvordan en eventuel begravelse skal finde sted, eller hvilke pårørende, der skal underrettes. Det giver mere ro for den enkelte soldat og mindre at forholde sig til for de pårørende, når uheldet er ude.

 

FALDNE OG SÅREDE DANSKE SOLDATER I AFGHANISTAN (ISAF) 2002-

Ved kamphandlinger eller andre fjendtligsindede
handlinger eller angreb
Faldne

37

Hårdt sårede (fra 01.01.2010)

30

Sårede (fra 01.01.2010)

118

Sårede (frem til 01.01.2010)

64

Ved sygdom, ulykke eller anden skade
Døde

6

Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.2010)

2


 

Definitioner:

Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED), andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.

Døde:
Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.


Fra den 01.01.10 opgøres skader efter følgende definitioner:
Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.

Sårede:
Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.

Hårdt tilskadekomne:
Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.

Frem til d. 01.01.10 opgjordes sårede efter følgende definition:
Sårede: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine.

 

 

Sidst opdateret 15-09-2016 - kl. 09:07