Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Dansk ledet, multinationalt inspektionshold på mission i det østlige Ukraine
Dansk ledet, multinationalt inspektionshold på mission i det østlige Ukraine.

Stabilisering og sikkerhed 

Forsvarets opgaver i udlandet fokuserer på andet og mere end deltagelse i militære operationer i krigszoner. Danske soldater og rådgivere bidrager også til skabe langsigtet stabilitet og forebygge konflikter via stabiliseringsindsatser, hvor der satses på træning, rådgivning og opbygning .
 
Stabiliseringsindsatser kan ske før, under eller efter en krise eller konflikt. Det kan eksempelvis ske i form af militær kapacitetsopbygning, som øger modtagerlandenes evne til at tage vare på egen sikkerhed.

Stabiliseringsindsatser kan også ske i områder, hvor der ikke er konflikt og vil i den forbindelse i højere grad have karakter af traditionelt sikkerhedssamarbejde.

Kapacitetsopbygning i Asien, Afrika og Europa
Forsvaret har bl.a. bidraget til opbygning af nationale og regionale sikkerhedsstyrker i blandt andet Afghanistan og Østafrika, samt støtte til national og regional forsoning og dialog om løsning af stammestridigheder i Afghanistan. Størstedelen af disse aktiviteter gennemføres inden for rammen af den tværministerielle Freds- og Stabiliseringsfond, som skal fremme stabilitet og udvikling i skrøbelige stater.

Forsvaret gennemfører også kapacitetsopbygning med Ukraine og i mindre grad med andre europæiske partnerlande. Endelig gennemfører Forsvaret aktiviteter med Kina og Rusland med det formål at styrke de militære relationer. Aktiviteterne med Rusland er dog for øjeblikket indstillet.

Opgaverne gennemføres med udgangspunkt i direktiver fra Forsvarsministeriet og på baggrund af partnerlandes ønsker og identificerede behov, og i størst mulig omfang i samarbejde og koordination med andre lande.

International våbenkontrol
Våbenkontrol, som har til formål at øge tillid åbenhed og tillid åbenhed landede imellem, er fortsat en aktiv del af Forsvarets virke. Inspektions- og observatørhold fra Danmark udsendes løbende til militære anlæg eller øvelsesaktiviteter i udlandet. Landene udveksler også årligt informationer om bl.a. militære doktriner, strukturer, våbenbeholdninger, anskaffelsesplaner og øvelsesaktiviteter.

Våbenkontrolaktiviteter gennemføres indenfor rammerne de aftaler og konventioner, som Danmark er tiltrådt. Her spiller særligt CFE Traktaten, Wien Dokumentet og Open Skies Traktaten en rolle.

 

Sidst opdateret 11-05-2016 - kl. 10:31