Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Challenger 604
 

 

Aktuelle bidrag

Fingeraftryks- og registreringsofficerer
Fra marts til december 2018 bidrager Forsvaret med medarbejdere, der støtter dansk politis bidrag til EU´s grænseagentur FRONTEX. Fem hold af 22 medarbejdere ad gangen indsættes i Grækenland, Italien og Spanier som fingeraftryks- og registreringsofficerer. 

Challenger-bidrag
Fra 1. november til 30. november 2018 har Forsvaret et Challenger-bidrag udsendt til FRONTEX

Flyet og mandskabet på ni personer har base på Kreta. Flyet overvåger det græske øhav og rapportere til Frontex om mistænkelig og farlig trafik på havet.

Challenger-flyets opgave er bl.a. at opdage migrantbåde og grænseoverskridende kriminalitet som fx menneskesmugling, narkosmugling, våbensmugling og ulovligt fiskeri. Challenger-flyet vil desuden kunne indgå i søredningsopgaver, hvis der er behov for det.


Tidligere bidrag
Flyvevåbnet har med Challenger-bidrag i 2015, 2017 og tidligere i 2018 deltaget i den luftbårne overvågning af Europas ydre grænser. Det danske flybidrag har tidligere haft base på Sicilien.

11 civile medarbejdere fra Forsvaret var i perioden 30. oktober 2017 til 6. januar 2018 indsat i Italien og Grækenland som støtte til dansk politis bidrag til EU´s grænseagentur FRONTEX. FRONTEX skal koordinere medlemsstaternes kontrol med EU´s ydre grænser. 

Medarbejderne skulle registrere flygtninge og migranter, tage fingeraftryk, fotografere samt løse administrative opgaver. 

Også i august 2017 var et dansk CL-604 Challenger-fly og i alt ni mand udsendt til den amerikanske luftbase Sigonella på Sicilien og Rom i Italien.

Bidraget var udsendt som en del af Joint Operation Triton, som er en operation iværksat af Frontex, EU’s grænseagentur. Operationens formål er at forhindre drukneulykker blandt bådflygtninge i Middelhavet.

Danmarks bidrag bestod ud over Challenger-flyet af piloter, systemoperatører, teknikere og supportmedarbejdere på jorden samt en forbindelsesofficer, der sad i missionens hovedkvarter i Rom.

Opgaven bestod i at overvåge og patruljere skibstrafikken fra luften i områderne omkring de italienske øer Sicilien og Lampedusa samt Malta. Med radar og kamera tog de billeder af skibstrafikken, og når noget mistænksomt blev observeret, sendte de informationerne til FRONTEX, som så tog stilling til, hvad der videre skulle ske.

Danmark har i også i begyndelsen af 2017 og i 2015 af to omgange leveret tilsvarende flybidrag til FRONTEX-operationen Triton, som har til opgave at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser ud for Italien og Malta i den centrale del af Middelhavet. Operationen blev iværksat i november 2014 for at styrke overvågningen af og kontrollen med Europas ydre grænser.

Udover Danmark deltager 25 andre europæiske lande i den fælles Triton-operation.

Læs mere på Frontex’ hjemmeside ved at klikke her
Sidst opdateret 09-11-2018 - kl. 09:00