Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 

Geværer 

Gevær M/10, C8 IUR

M/10

Gevær M/10 blev indført i Forsvaret i 2010 og er forsvarets standardvåben. Våbnet afløste gevær M/95 og Karabin M/96, der dog stadig anvendes af værnepligtige.

C8IUR er Colt Canadas typebetegnelse på gevær M/10. IUR er en forkortelse for Integrated Upper Receiver. Gevær M/10 har en særdeles god præcision på grund af den fritliggende pibe. Geværet er let at tilpasse til den enkelte skytte. Alle betjeningsfunktioner er dobbeltsiddede for at det både kan bruges af både højre- og venstrehåndede. Kolben kan justeres i seks forskellige positioner i længden, og der er indført en pakke med fleksible dele, der gør, at geværet kan tilpasses den enkelte soldat. Det er en væsentlig forbedring i forhold til gevær M/95, der ikke havde justeringsmuligheder. Forskæftet har monteringsmuligheder for tilbehør på alle fire sider. Det viste gevær M/10 har faste sigtemidler, der kan bruges både som primært sigte og nødsigte.

- Indført i Forsvaret i 2010
- Vægt: 3,7 kilo
- Længde, variable: 81cm / 90cm
- Mundingshastighed: 890 meter per sekund
- Semiautomatisk: op til 65 skud per minut afhængig af måltype og skytte
- Fuldautomatisk: cirka 800 skud per minut
- Kaliber: 5.56 NATO
- Pibelængde: 40 cm

Se en video om M/10 på YouTube her.

Anvendelse
Gevær M/10 er Hærens nyeste gevær. M/10 anvendes til at bekæmpe udækket personel, upansrede køretøjer og materiel på afstande ud til 400 m.

Sigtemidler
Optisk sigte: ELCAN C79A2 med 3,4 gange forstørrelse fra det Canadiske firma Raytheon.
Rødpunktssigte: AIMPOINT, CompM4s fra det Svenske firma AIMPOINT
Taktisk Lys og Laser: DABL A3 fra det Amerikanske firma LASER DEVICES med IR-laser, IR-illuminator og synlig laser
Åbne sigtemidler: MBUS Flip Up Sigths fra det Amerikanske firma MAGPUL

Sidst opdateret 27-09-2016 - kl. 15:34

Video om finskytter

M10 riffel