Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
1. september 1536
Kong Christian III udsteder Flådens første krigsartikler, ”Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe”. De indeholder regler for disciplinen ombord og krigsbyttes fordeling.


1. september 1800
Orlogsskonnerten DEN AARVAAGNE, chef premierløjtnant Fædder, kæmper i Vestindien med stor engelsk kaper DREADNOUGHT og jager denne på flugt; premierløjtnant Fædder falder. (Medalje slået).


1. september 1810
Orlogsbriggen LOUGEN, chef kaptajnløjtnant Müller, orlogsbriggen LANGELAND, chef premierløjtnant Lütken, samt 3 kanonskonnerter under premierløjtnant Wigelsen indkommer til Trondhjem efter heldig udført undsætningsekspedition til Finmarken med 11 store priser, taget i Nordhavet.


1. september 1908
Orlogsværftets radiostation begynder sin virksomhed.


1. september 1939
Sikringsstyrken formeres, og Flåden gøres krigsberedt ved krigens udbrud.


1. september 1952
Flådestationens Arkiv oprettes. Fra 1. maj 1958 benævnt Søværnets NATO- og kommandokassearkiv, SNA.


1. september 1970
Søværnets Taktikskole, Søværnets Våbenskole og Søværnets Teknikskole oprettes. Cheferne for de tre skoler indgår i Marinestaben som specialtjenesteinspektører.


2. september 1809
Kanonbådsdivisionen fra Fladstrand under premierløjtnant Tuxen erobrer engelsk orlogsbrig THE MINX, der lå som fyrskib på Skagens Rev.


2. september 1811
Orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØE og ALSEN, under kaptajn Holm, angriber udfor Mandal 2 engelske orlogsbrigger, hvoraf briggen MANLY erobres


3. september 1813
6 kanonchalupper, under premierløjtnant Klaumann, på vej gennem Ejderen til forstærkning af søekvipagen ved Glückstadt slår sig ved Büsum igennem 13 engelske kanonbåde og 4 armerede chalupper. 2 engelske kanonbåde sænkes.


4. september 1807
Øen Helgoland besættes af englænderne og afståes senere ved freden i Kiel, 14 JAN 1814 til England, (som sælger øen til Tyskland den 1. juli 1890).


5. september 1619
Søe Etatens kirke, Bremerholms, senere Holmens kirke, en tidligere ankersmedie, indvies af Sjællands biskop. (Ombygges i 1641 til sin nuværende skikkelse).


5. - 7. september 1630
Flåde på 22 orlogsskibe m. fl. under Kong Christian IV slår på Elben Hamborgs Flåde på 22 skibe m. fl. under borgmester Albert von Eitzen. Det hamburgske admiralskibs anker blev fisket op af den danske styrke og opsat på kirketårnet i Glückstadt.


5. september 1663
Cort Sivertsen Adeler, der er født i Norge men har været i venetiansk tjeneste, antages som admiralitetsråd og generaladmiral, chef for den dansk-norske flåde.


5. september 1712
Konseilet approberer anlægget af batteriet "Tre Kroner" efter schoutbynacht Judichærs plan. Batteriet anlægges ved sænkning af de 3 udrangerede orlogsskibe, nemlig: TRE CRONER, PRINTZ JØRGEN (Georg) og CHARLOTTA AMALIE, senere i 1714 sænkes NORSKE LØVE, i 1717 CHRISTIANUS QUINTUS, MARS.


5. september 1951
Færøernes Marinedistrikt oprettes.


6. september 1982
Missiluheld ved Lumsås. Fregatten PEDER SKRAM affyrer ved en fejl et HARPOON-missil. Missilet rammer et sommerhusområde ved Lumsås. Ingen mennesker kommer til skade ved uheldet.


7. september 1807
København kapitulerer overfor engelske styrker efter belejring og bombardement (2. september) fra landsiden; Flåden med alt materiel fra Holmen udleveres. Plankerne til orlogsskibe, der er under bygning på Bradbænken, gennemsaves.


8. september 1757
Constructions Skolen oprettes på Holmen. Erstatter det tidligere Model- og Ridsekammer.


8. september 1871
Uniformsreglement, der indebærer, at søofficerernes daglige uniform efter engelsk forbillede ændres med de hidtil benyttede skulderdistinktioner til ærmedistinktioner med rundgående guldsnore, hvis øverste snor danner et øje.


9. september 2003
Inspektionsskibet TRITON går i land på den lille ø Tobias Ø ved Nordøst Grønland og erklærer den for dansk område.


10. september 1563
Dansk-lübsk flåde på 27 danske og 7 lübske skibe under admiral Peder Skram kæmper med svensk flåde på 30 skibe under Jacob Bagge ved Gotska Sandøen


10. september 1677
Flåde på 14 linieskibe og 7 fregatter under general admiral-løjtnant Niels Juel bombarderer og indtager Vestervik By nord for Kalmarsund med landgangskorps under schoutbynacht Carstensen.


10. september 2003
Inspektionsskibet TRITON når op på 81° 10 N. Det længste mod nord et dansk orlogsskib har været på østkysten af Grønland.


12. september 1657
Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerna.


12. september 1678
Flåden, bestående af 27 skibe samt en troppestyrke under general admiral-løjtnant Niels Juel, iværksætter i forbindelse med brandenburgske styrker landgang ved Wittow og Putbus, hvorved Rügen og Pommern erobres; da den svenske hær i henhold til kapitulationsbetingelserne overføres fra øen Usedom til Sverige, strander transportflåden i december 1678 i snetykning på Sose Odde ved Bornholm, hvorved ca. 1800 mand omkommer.


12. september 1810
6 kanonbåde under premierløjtnant de Falsen erobrer udfor Læsø engelsk orlogskutter ALBAN på 12 kanoner.


12. september 1990
Korvetten OLFERT FISCHER afsejler fra København mod Den Persiske Golf for at deltage i Operation FAR AWAY. Danmarks bidrag til krigen mod Irak. Korvetten vender hjem efter togtet 15. september 1991. Udsendelsen sker med baggrund i FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 665.


13. september 1657
Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerna.


13. september 1736
Flådeføreren fra Store Nordiske Krig, den første chef for Søkadetakademiet, admiral Christen Thomesen Sehested dør.


13. september 1909
Søværnets første undervandsbåd DYKKEREN ankommer til København fra Italien; kommandohejsning den 3. oktober 1909 med premierløjtnant Aarestrup som chef.


15. september 1923
Marinens Flyvevæsen udskilles som selvstændig kommando, chef kaptajn Grandjean.


15. september 1953
Langelandsfortet hejser kommando.


16. september 1850
Hjuldampskibet GEJSER, kaptajn Wulff, og en division kanonchalupper, under kommandørkaptajn Ellbrecht, angriber og fordriver oprørernes dampskib KIEL og 3 kanonbåde og besætter derefter Föhr.


16. september 2000
SEHESTED, den sidste torpedobåd af Willemoes-klassen udfases. Dermed ophører søværnet med at have torpedobåde. Den første torpedobåd indgik i flådens tal i 1879.
 


17. - 25. september 1715
Stralsundeskadren på 13 skibe m. fl. under viceadmiral Sehested forcerer Nydyb ved Rygen, hvilket medfører Rygens og Stralsunds erobring 15. november og 22. december 1715, og Kong Karl XII's tilbagevenden til Sverige.


17. september 1784
Søe Lieutenant Selskabets stiftelsesdag.


17. september 1878
Flådens første deling torpedobåde beregnet til slæbe- og stangtorpedoer, chef premierløjtnant S. Bojesen, bestående af dampchalupperne nr. 1, 2 og 3, hejser kommando. Ifølge Marineministeriets resolution af 15. februar 1879 forsynes dampchalupperne med torpedoudskydningsapparater og kaldes torpedobåd nr. 1, 2 og 3.


20. september  1748
Bygmester Philip de Langes tegning til Nyholms mastekran approberes ved kgl. resolution til afløsning af en i 1729 rejst mastekran. Opførelsen afsluttet i 1751.


20. september 1921
Kronprins Frederik bliver søofficer efter, som første danske kronprins, at have gennemgået kadetskolen.


21. september 1623
Bordholdspenge for chef og officerer indføres i stedet for kost ombord.
 


22. september 1944
Den danske flotille i Sverige formeres.


25. september 1676
Eskadre på 11 skibe under viceadmiral Jens Rodsten erobrer Kristianopel og Karlshamn.


26. september 1872
Kontreadmiral Dahlerup dør; reorganisator af den østrigske Flåde, viceadmiral og højstkommanderende for denne i kampene mod Venedig m.m.


26. september 1951
Ærmedistinktionerne ændres for admiralsklassen i overensstemmelse med international (engelsk) brug. Samtidig indføres ranker af egeløv i guldtræk på kasketskyggen, 1 for orlogskaptajn, kommandørkaptajn og kommandør og 2 for admiralsklassen.


27. september 1882
Flådens sidste større skib med sejlrigning, krydserfregatten FYEN, løber af stabelen.


29. september 1712
Flåde på 22 linieskibe og 6 fregatter under generaladmiral Gyldenløve ødelægger ved Rygen 42 transportfartøjer og erobrer 15 skibe af svensk transportflåde under eskorte af svensk flåde på 24 linieskibe og 3 fregatter under general admiral Wachtmeister.


29. september 1727
Admiral Peter Raben dør; flådechefen fra Store Nordiske Krig.


30. september 1812
Kongens æressabel, der tildeles den søkadet, der har bestået officerseksamen bedst og med udmærkelse, indstiftes af Kong Frederik VI.


30. september 1901
Kanonbåden MØEN, chef kaptajn Kjølsen, sprænger i luften i Sundet under første forsøgsskydning med brisantgranater.


30. september 1909
Søværnslov vedtages. Viceadmiral Wandel bliver kommanderende admiral og generalinspektør for søværnet. Flådens stab opretholdes, Flådeplan fastsættes.