Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Direkte link ind i Forsvarsgalleriet 

Nu er det muligt at dybdelinke til kategorier i Forsvarets billedsamling Forsvarsgalleriet. Det betyder, at du fra en artikel på internettet eller et facebookopslag kan skrive et direkte link ind til netop de billeder, der er relevante.

Af Sune Wadskjær Nielsen, Værnsfælles Forsvarskommando

Når man skriver en artikel til forsvaret.dk, er det ofte meget tidskrævende at tilføje fotos til artiklen, men nu kan man løse problemet ved at henvise til en kategori i Forsvarets online billedarkiv Forsvarsgalleriet, hvorfra læserne kan se og downloade flere billeder i høj opløsning. Forsvarsgalleriets kategorier finder du til venstre, når du går ind i billedsamlingen på forsvarsgalleriet.dk/arkivet.

Kategorier i Forsvarsgalleriet

Så snart du klikker på en kategori kommer det trekantede shareikon frem.
 
Share ikon

Tryk på ikonet og en boks med direkte link viser sig, som du kan kopiere ved at højreklikke på det.

Kopier link

Her er et eksempel på et dybdelink til Forsvarsgalleriet: http://www.forsvarsgalleriet.dk/arkivet/showcategory.jspx?catalogName=""Mediearkiv&categoryID=14881&encoding=UTF-8" 

Hvis man ikke ønsker et så langt link, kan man forkorte det på sider som bitly.com og få et kortere link, som peger på de samme billeder. Eksempelvis http://bit.ly/25Z341g 


Du kan indsætte linket både på almindelige internetsider og sociale medier.

brug link
Når man deler linket til Forsvarsgalleriet på facebook bliver der ikke autimatisk genereret en thumbnail, så derfor er det en god ide, at downloade et eller flere foto, man kan bruge som thumbnails.

Ud over at bruge dybdelink til artikler på forsvaret.dk eller på facebook, kan man også anvende de direkte link, hvis man som medarbejder Forsvaret skal henvise eksterne til bestemte fotos i Forsvarsgalleriet. Før kunne man blot linke generelt til Forsvarsgalleriet, men nu kan man pege direkte på en kategori og dermed gøre det nemmere for "kunder" at finde de relevante fotos.

Udgangspunkt i det aktuelle forsvar
Forsvarsgalleriets kategorier tager udgangspunkt i nutidens forsvar, så du i de fleste kategorier finder billeder af de enheder, materielgenstande og missioner Forsvaret har i øjeblikket. Er du på udkig efter f.eks. FN-missioner på Balkan, et garandgevær eller Jyske Luftværnsregiment skal du lede i kategorien ”Historiske billeder”. Her finder du alle fotos, der ikke er aktuelle. Det vil sige udfaset materiel, nedlagte enheder, gamle missioner og historiske begivenheder. I øjeblikket er det kun Forsvarsgalleriets administratorer, der kan oprette kategorier, så hvis du mangler en kategori skal du skrive til forsvarsgalleriet@mil.dk. Vi har valgt at gøre det på denne måde, for at holde kategoritræet stringent, så forskellige brugere ikke f.eks. opretter den samme kategori flere steder, og det på den måde bliver mere forvirrende at finde fotos i Forsvarsgalleriet.   
Sidst opdateret 13-04-2016 - kl. 10:59