Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Hjemmeværnsmuseet

Hjemmeværnsmuseet 

Hjemmeværnsmuseet i Frøslevlejren i Padborg viser historien om det frivillige danske forsvar fra Venderlaugene til vore dages moderne hjemmeværn.

Museet blev gennemrenoveret i 2013 og er nu inddelt i 11 forskellige positioner med hvert sit tema. Bl.a. Hjemmeværnets historie fortalt gennem tre generationers uniform og udrustning – fra en hjemmeværnssoldats lidt primitive udstyr fra 1957 over en hjemmeværnssoldat i komplet udrustning anno 1987 til det moderne udstyr fra i dag.

Der er også et tema om Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet, hvor man bl.a. kan se en 20 mm maskinkanon fra Marinehjemmeværnet og et luftmeldetårn fra Flyvehjemmeværnet.

Der er desuden temaer om f.eks. kvindekorpsene, musikkorpset, Hjemmeværnets rolle under den kolde krig og Hjemmeværnets støtte til det civile samfund og meget mere.

Udover de udstillede genstande råder Hjemmeværnsmuseet også over en filmsektion med over 2.000 titler fra Forsvarets Filmtjeneste og en masse materiale om Den Danske Brigade under 2. Verdenskrig.

Sidst opdateret 19-10-2016 - kl. 11:35

Kontakt

Hjemmeværnsmuseet

Lejrvejen 101
6330 Padborg

Tlf. 74 67 68 38

E-mail

Besøg museets website