Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Danske observatører i Korea
Danske observatører på arbejde ved den demilitariserede zone i Korea.  

Overvågning af våbenhvilen i Korea 

Danske soldater bidrager til overvågningen af våbenhvilen i Korea. Missionen i Korea hedder UNCMAC. Det betyder United Nations Command Military Armistice Commission. UNCMAC er ikke en egentlig FN-mission, men en amerikansk ledet mission med et mandat fra FN. Der er pt. tre  danske observatører i missionen.


UNCMAC har sine rødder tilbage i 1950, da Nordkorea angreb Sydkorea, og FN’s Sikkerhedsråd besluttede i en resolution at beskytte Sydkorea. Denne resolution er stadig i kraft. I 1953 blev en midlertidig fredsaftale indgået, og det er fortsat denne midlertidige aftale, der er gældende, da det ikke er lykkedes at få etableret en endelig aftale.

Den midlertidige aftale er indgået mellem Nordkorea og FN’s øverstkommanderende, og det er UNCMAC, der har ansvaret for sikkerheden i den demilitariserede zone og Sydkorea. I følge aftalen skal der være en 4 kilometer bred ”buffer zone” langs den 241 km lange demarkationslinje.
Sidst opdateret 19-03-2019 - kl. 12:23

På vagt i Sydkorea

Fakta

Missionen i Korea er en amerikansk ledet mission med et FN-mandat.

Danmark bidrager aktuelt til missionen med tre observatører.