Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Fremskudt tilstedeværelse i Baltikum 
Danske soldater på øvelse i Estland
Danske soldater på øvelse under tilstedeværelsen i Estland.  

NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum 

NATO har forøget sin tilstedeværelsen i Baltikum og Polen for at demonstrere solidaritet med nationer, der føler sig udsatte. Danmark stiller i 2019 med et stabsbidrag

NATO besluttede i 2016 at forøge tilstedeværelsen i de baltiske lande og Polen. Initiativet benævnes ’fremskudt tilstedeværelse’ eller ’enhanced Forward Presence’ (eFP). Fremskudt tilstedeværelse består i hovedsagen af fire bataljoner, på hver ca. 1.000 soldater, som placeres i Estland, Letland, Litauen og Polen. Bataljonerne er til stede på rotationsbasis med en defensiv karakter.

Formålet med fremskudt tilstedeværelse er at demonstrere solidaritet med de allierede, der føler sig udsatte. Med allierede styrkers tilstedeværelse i landene kan man styrke evnen til at agere sammen og koordineret. Det er ligeledes hensigten, at den fremskudte tilstedeværelse skal virke som snubletråd, der aktiverer hele alliancen i tilfælde af fjendtlig indtrængen på NATO-territorium.

Danmark bidrog i 2018 til den fremskudte tilstedeværelse med et panserinfanterikompagni med de nødvendige stabs- og støttefunktioner - i alt ca. 200 soldater. Det danske bidrag indgik i en britisk bataljon og var placeret i Tapa i Estland.

I 2019 bidrager Danmark med officerer til den internationale stab.

Det er planen, at Danmark i 2020 stiller med en styrke i samme størrelse som i 2018.

Erfaringer fra den fremskudte tilstedeværelse i Estland

Fakta

Danmark bidrager i 2019 til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum med stabsofficerer.