Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Falgdag
 

Hærens organisation 

Hæren består af Hærkommandoen og herunder to brigader og ni regimenter samt et multinationalt divisionshovedkvarter, der indgår i NATO's styrkestruktur.

Her på siden får du en kort introduktion til Hærens opbygning. Benyt menuen til venstre, hvis du vil besøge enhedernes hjemmesider.

Scroll ned for at se en hurtig oversigt over alle Hærens enheder og lokationer.

Hærens opbygning
Hærkommandoen er placeret i Karup. Fra dette hovedkvarter styres Hærens myndigheder af chefen for Hæren, som støttes af en stab på ca. 110 personer, heraf 40 i Hærkommandoens Hærstøtteenhed. I både fred, krise og krig skal Hærkommandoen desuden kunne virke som et hovedkvarter, der styrer visse militære operationer. Hærkommandoen støttes af udpegede regimenter i løsningen af denne opgave.

Hæren er opbygget med tolv niveau III-myndigheder. Disse har ansvaret for at opstille, uddanne og opretholde enheder på beredskab, samt klargøre disse til indsættelse.

Hærens ni traditionsbærende regimenter omfatter Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet, Jydske Dragonregiment, Slesvigske Fodregiment, Danske Artilleriregiment, Ingeniørregimentet, Føringsstøtteregimentet, Trænregimentet og Efterretningsregimentet.

De to brigader, med hovedkvarterer i henholdsvis Holstebro og Slagelse, uddanner og opstiller enheder, der kan indsættes nationalt, internationalt og i rammen af eksempelvis NATO og FN. Opgaven løses med støtte fra Hærens regimenter.

Derudover er der tre uddannelsesbataljoner under 2. Brigade, én i hver af de tre kamptropgarnisoner i Høvelte, Slagelse og Holstebro. Uddannelsesbataljonerne står blandt andet for uddannelsen af værnepligtige til kamptropperne.

Hæren har seks tjenestegrene: Kamptropper, ildstøtte, ingeniør-, logistik- og føringsstøtte samt efterretningstjeneste. Den taktiske udvikling af tjenestegrenene håndteres centralt i Forsvarskommandoen - støttet af bl.a. seks såkaldte tjenestegrensinspektørelementer, der er placeret ved Hærens regimenter.

Der er i alle Hærens garnisoner etableret garnisonsstøtteelementer, der varetager administrative opgaver til støtte for myndigheder og enheder i samme garnison.

Endeligt er der Hærens Sergentskole i Varde og Hærens Officersskole i København. Begge skoler hører under Forsvarsakademiet.  
Sidst opdateret 14-02-2019 - kl. 09:25

Oversigt: Hærens enheder og lokationer

  • Hærkommandoen inkl. Hærstøtteenheden (Karup)
  • 1. Brigade
    • Chef og stab (Holstebro)
    • 1. Føringsstøttebataljon (Fredericia)
    • I Panserinfanteribataljon/Den Kongelige Livgarde (Høvelte)
    • I Panserinfanteribataljon/Gardehusarregimentet (Slagelse)
    • II Panserinfanteribataljon/Jyske Dragonregiment (Holstebro)
    • 1 Logistikbataljon/Trænregimentet (Aalborg)
    • 1 Panseringeniørbataljon/Ingeniørregimentet (Skive)
    • 1 Artilleriafdeling/Danske Artilleriregiment (Oksbøl)
    • 1 Intelligence Surveillance and Reconnaissance
    • Bataljon/Efterretningsregimentet (Varde)
  • 2. Brigade
    • Chef og stab (Slagelse)
    • XIII Lette Infanteribataljon/Slesvigske Fodregiment (Haderslev)
    • I Panserbataljon/Jydske Dragonregiment (Holstebro)
    • III Opklaringsbataljon/Gardehusarregimentet (Rønne)
    • V Uddannelsesbataljon/Gardehusarregimentet (Slagelse)
    • V Uddannelsesbataljon/Jydske Dragonregiment (Holstebro)
  • Den Kongelige Livgarde (Høvelte)
    • II Uddannelsesbataljon
    • Livgardens Musikkorps
    • Vagtkompagniet
    • Garnisonsstøtteelement
  • Gardehusarregimentet (Slagelse)
    • Hesteskadronen (Regimentet ansvarlig for den ceremonielle tjeneste samt hestehold)
    • Garnisonsstøtteelement 
  • Jydske Dragonregiment (Holstebro)
    • Prinsens Musikkorps
    • Garnisonsstøtteelement
  • Slesvigske Fodregiment (Haderslev)
    • Tjenestegrensinspektørelement 
    • Slesvigske Musikkorps
    • Garnisonsstøtteelement 
  • Danske Artilleriregiment (Oksbøl)
    • Tjenestegrensinspektørelement 
    • Hærkommandoens Ildstøttekoordinationselement
    • 2. Kapacitetsafdeling
    • Sikkerheds- og Ballistikafdelingen
    • Garnisonsstøtteelement 
  • Ingeniørregimentet (Skive)
    • Tjenestegrensinspektørelement
    • Hærkommandoens Ingeniørcelle
    • 2 Explosive, Ordnance & Disposal Bataljon
    • 3 CBRN- og Konstruktionsbataljon
    • Garnisonsstøtteelement
  • Føringsstøtteregimentet (Fredericia)
    • Tjenestegrensinspektørelement
    • Hærkommandoens Command Support Coordination Centre
    • 2 Føringsstøttebataljon
    • 3 Communication Information Support Operations Bataljon
    • Garnisonsstøtteelement
  • Trænregimentet
    • Tjenestegrensinspektørelement (Aalborg)
    • Logistic & Military Police Coordination Cell (Aalborg
    • Forsvarets Færdselscenter (Aalborg)
    • 2 Logistikbataljon (Aalborg)
    • 3 Vedligeholdelsesbataljon (Aalborg og øvrige garnisoner)
    • 4 National Support Bataljon (Vordingborg)
    • Militærpolitiet (Aalborg)
    • Garnisonsstøtteelement
  • Efterretningsregimentet (Varde)
    • Tjenestegrensinspektørelement
    • 2 Military Intelligence Bataljon
    • Garnisonsstøtteelement
  • Multinational Division North (Karup og Adazi)
  • Combat Support Bataljon (Fredericia og Adazi)

Sociale medier og film

Følg Hærens facebookside, hvis du vil holdes opdateret.