Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Den færdige model til III bataljon
 

Modeller til rekrutterne 

23-01-2018 - kl. 15:48

Modeller til rekrutterne

I efteråret kunne tømrermester Jørgen Bojsen sende to nye træmodeller af henholdsvis Amalienborg og Fredensborg til Garderkasernen i Høvelte.

af presseofficer Thomas H. Reimann

Her var de længe ventet. Modellerne bruges til at skabe en forståelse for det fysiske område, som de kommende gardere skal arbejde i.

”For fem år siden lavede vi modeller af samtlige slotte og palæer, som Den Kongelige Livgarde står vagt om”, forklarer Jørgen Bojsen ”så derfor var det ikke svært at lave nogle ekstra.”

Tømrer Jørgen Bojsen ved Gråsten Slot
Gl. garder og tømrermester Jørgen Bojsen foran Gråsten Slot, da han for fem år siden skulle lave en model af slottet til Vagtkompagniet. Privatfoto.

De første modeller bruges af Vagtkompagniet, men der opstod et behov ved III/Livgardebataljon, der har ansvaret for uddannelsen af rekrutterne.

”Under den sidste måneds vagtuddannelse, havde de kommende vagtgående gardere svært ved at visualisere deres løsning af opgaven”, fortæller sergent Pallesen fra III, Bataljon, der uddanner rekrutterne inden de starter i Vagtkompagniet.
 
Men de gode erfaringer med modellerne af slottene fra Vagtkompagniet, betød at III/LG valgte at bestille modeller af Amalienborg og Fredensborg til brug for undervisningen.

”Første gang vi brugte dem, gav det en synlig forståelse for løsningen af vagttjenesten” forklarer sergent Pallesen ”og det gav straks en bedre opgaveløsning under uddannelsen inden rotationen ind i Vagtkompagniet.”

SG Pallesen foran den nye model af Amalienborg på Garderkasernen i Høvelte
Her viser sergent Pallesen den færdig model af Amalienborg frem, som rekrutterne har taget til sig, når de skal igennem vagtuddannelsen.
Foto: Thomas H. Reimann

Modellerne, som tømrermester Jørgen Bojsen lavede i 2013, var inspireret af en model af Amalienborg, som blev brugt af III. Bataljon til undervisningsbrug.

Efter at have lavet de første fire modeller til Vagtkompagniet, som Horsens Folkeblad lavede en artikel om, modtog Jørgen Bojsen et brev fra garder Kaj Jørgensen, MAJ-57, som kendte til historien bag modellen fra 1934.

Carl Itzkes model af Amalienborg fra 1934 trækkes velfortjent ud af aktiv tjeneste
Modellen, lavet af snedker og garder, Carl Itzke, har nu aftjent sin værnepligt og overgår til museumstjeneste.
Foto: Thomas H. Reimann


Modellen er lavet af Garder 256-2-1934 snedker Carl Itzke, svigerfar til Kaj Jørgensen, under hans værnepligt på Jægersborg Kaserne. Carl Itzke fortælling om arbejdet lød på, at værktøjet til at lave modellen ikke var det bedste og at der ikke  eksisterende nogen model at arbejde ud fra. Derfor tog projektet lang tid, hvilket også betød, at han ikke var meget på vagt.

Nu er tiden kommet, hvor Carl Itzkes model af Amalienborg kan trækkes ud af aktiv tjeneste og er overgivet til Livgardens Historiske Samling, der skal bruge den i en ny udstilling, der åbner primo marts.
I kan læse mere om det og se flere billeder på Livgardens Historiske Samlings facebookside. Benyt linket herunder:
Livgardens_Historiske_Samling