Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Om Den Kongelige Livgarde 
Den Kongelige Livgarde
 

Om Den Kongelige Livgarde 

Den Kongelige Livgarde er både et moderne infanteriregiment i Hæren og en Livgarde, der holder vagt om den kongelige familie.

Livgarden består af tre Livgardebataljoner, Vagtkompagniet og Musikkorpset og holder til på Livgardens Kaserne som ligger i Gothersgade i København samt Garderkasernen som ligger i Høvelte.

Livgardens valgsprog er PRO REGE ET GREGE, som betyder ’For Konge og Folk’.

Enheder og opgaver
Den Kongelige Livgardes vigtigste opgave er at stå vagt om Hendes Majestæt Dronningen og Dronningens hus. Den opgave løser Livgarden ved gennem Vagtkompagniet at oprette vagter ved de kongelige slotte og palæer, hvor majestæten opholder sig, så længe det er indenfor Kongerigets grænser. Hvis Dronningen ikke opholder sig på Amalienborg, sender Vagtkompagniet et detachement med gardere til sommerslottet.

Livgardens 1. og 2. Bataljon er begge panserinfanteribataljoner og består af professionelle soldater, der har været udsendt flere gange til blandt andet Kosovo, Afghanistan og Irak.

 3. Livgardebataljon er Livgardens uddannelsesbataljon og modtager hvert år ca. 900  værnepligtige.  Værnepligten ved Den Kongelige Livgarde varer otte måneder og foregår i både Høvelte og København.

Musikkorpset
Musikkorpset består af 36 professionelle musikere, som er ansat i Forsvaret på fuld tid til at levere musik til Kongehuset ved vagtskifter på majestætens residens, taffelmusik på slottene, ved statsbesøg og modtagelser. Derudover leverer de musik til Forsvaret i forbindelse med parader og højtideligheder, udover at de også spiller offentligt i både Danmark og udlandet.

Læs mere på Den Kongelige Livgardes hjemmeside
Sidst opdateret 27-03-2017 - kl. 09:56

Våbenskjold

Livgardens våbenskjold

Kontaktoplysninger

Den Kongelige Livgarde
Høveltevej 111-117
3460 Birkerød
Telefon: +45 728 34000
E-mail: lg@mil.dk

Pressekontakt

Thomas Helbro Reimann
E-mail: LG-GSE10@mil.dk

Mobil: 41 93 36 42