Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Livgardens historie 
 

 

Den Kongelige Livgardes oprettelse

Den Kongelige Livgarde (til Fods) blev oprettet af Kong Frederik 3. den 30. juni 1658. Kongen havde to opgaver til regimentet:
- Som livvagt at beskytte landets øverste myndighed - Kongen.
- Som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
De to opgaver har Livgarden løst siden.
Det nuværende regiment var oprindeligt Den Kongelige Livgarde til Fods, idet Danmark også rådede over Den Kongelige Livgarde til Hest fra 1661 til 1866. Endvidere eksisterede Drabantgarden under forskellige former fra 1563 til 1763 samt Grenaderkorpset fra 1701 til 1763, hvor det blev indlemmet i Livgarden til Fods.


Organisation

Den Kongelige Livgardes organisation har ændret sig gennem tiden. Ved oprettelsen var der tale om 6-8 kompagnier fra den stående hær, og efterhånden opstilledes styrken i bataljoner à fire kompagnier. I perioden 2000-2005 var Livgarden historisk det største nogensinde med syv bataljoner i mobiliseringsstyrken samt forskellige specialenheder.
Bataljonernes data:
⦁ I /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 1658
⦁ II /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 1867
⦁ III /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 1923
⦁ IV /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 1961 – nedlagt 2005
⦁ V /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 2000 – nedlagt 2005
⦁ VI /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 2000 – nedlagt 2005
⦁ VII /Den Kongelige Livgarde: Oprettet 2000 – nedlagt 2005
Fra 2011 består Den Kongelige Livgarde af:
⦁ I /Den Kongelige Livgarde (1. Bataljon)
⦁ II /Den Kongelige Livgarde (2. Bataljon)
⦁ III /Den Kongelige Livgarde (3. Bataljon)
⦁ Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med Livgardens Tambourkorps
⦁ Den Kongelige Livgardes Musikkorps
⦁ Garnisonsstøtteelement (Stab)
⦁ IV HRU Bataljon/Den Kongelige Livgarde (opstillet periodevis siden 2005)


Vagttjeneste

Vagttjenesten har altid rettet sig efter Kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. For landslottenes vedkommende har Fredensborg i nyere tid været i brug siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Udover de kongelige slotte og palæer har Livgarden også i historiens løb bevogtet egne kaserne og andre objekter, senest Rosenborg, Kastellet og Frederiksberg Slot.


Faner

Fanerne er uløseligt knyttet til vagttjenesten, og i ældre tider fulgte fanerne også tropperne i felten. Livgardens to gallafaner og to ældste vagtfaner blev tildelt af Christian VIII i 1847. De to vagtfaner er også bataljonsfaner ved I/Livgarden og II/Livgarden. Hertil kommer yderligere to vagtfaner, der oprindeligt var bataljonsfaner tildelt af henholdsvis af Christian X i 1924 (III/Livgarden) og af Hendes Majestæt Dronningen i 1983 (IV/Livgarden). Den Kongelige Livgardes nuværende regimentsfane blev tildelt af Dronningen i 1974. Hver af Den Kongelige Livgardes syv faner har tre fanebånd gengivende navne på udvalgte slag, som Livgarden har deltaget i.


Krigshistorie

Den Kongelige Livgardes ilddåb var forsvaret af København 1658-59 under Karl-Gustav krigene mod Sverige. Efter flere svenskekrige og deltagelse i internationale europæiske krige i udlandet i 1600-tallet og 1700-tallet, indgik Livgarden i Københavns forsvar under Napoleons-/Englænderkrigene 1801 og 1807-14. Livgarden til Fods deltog siden i 1. Slesvigske Krig 1848-1850 mod oprørerne fra Slesvig-Holsten og tropper fra Preussen og andre tyske stater samt i 2. Slesvigske Krig 1864 mod Preussen og Østrig. Under 1. Verdenskrig, hvor Danmark var neutral, indgik Livgarden med to bataljoner i Sikringsstyrken. Under 2. verdenskrig forsvarede Livgarden Amalienborg 9. april 1940 mod tyske tropper, ligesom det om til træfninger 29. august 1943. Efter 2. verdenskrig var der tale om højt beredskab og deltagelse i utallige NATO-øvelser under "Den Kolde Krig". Et meget stort antal gardere har også været i udlandstjeneste under FN, NATO og internationale koalitioner - senest på Balkan, i Afrika, Irak og Afghanistan. Den Kongelige Livgarde indgår således fortsat både i Hærens kamptropper på lige fod med andre enheder i Hæren med deltagelse i internationale operationer og udøver samtidigt vagttjeneste samt ceremonielle opgaver for Kongehuset.


Livgardens soldater

Livgardens mandskab er altid kommet fra hele kongeriget. Oprindeligt var garderne hvervede, men efterhånden indførtes udskrivning af landbefolkningen, og i 1848/1849 effektueredes den almindelige værnepligt. I dag uddannes mellem 700 og 800 værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde årligt, ligesom der er ansat og uddannes et stort antal professionelle soldater ved Livgarden. Siden oprettelsen i 1658 har omkring 100.000 forrettet tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.
Uniformer
Uniformerne er resultatet af en udvikling gennem århundreder. Oprindelig var Livgardens uniformer hovedsageligt farvestrålende røde. Hvide skulderremme (krydsbandoler) med skilt kommer ind i slutningen af 1700-tallet, bjørneskindshuer 1805, blå bukser med hvide striber 1822 og i 1848 anlagdes den mørkeblå dobbeltradede våbenfrakke som feltuniform - hermed var den nuværende "blå vagtmæssig" færdigudviklet. Gardersablerne tilgik i 1854 som krigsbytte taget fra tyskerne, der tog dem fra franskmændene under Napoleonskrigene. I 1903 indførtes en olivengrøn feltuniform, og dermed fik Livgarden forskellige uniformer til vagt- og felttjeneste. Den nuværende kamp- og tjenesteuniform blev indført i 1984 og er siden udviklet bl.a. med forskelligt beskyttelsesudstyr. Endvidere indførtes en særlig ørkenuniform omkring år 2000.


Bevæbning

Ved Livgardens oprettelse i 1658 bevæbningen hovedsageligt luntemusketter og piker. Den teknologiske udvikling forbedrede håndskydevåbnene, og over forladevåben med forskellige tændings systemer indførtes Gevær M/1867 (Remington) som den første egentlige bagladerriffel. Herefter kom magasingeværet M/1889, våben af hhv. svensk og engelsk oprindelse og det amerikanske halvautomatiske Gevær M/50 (Garand) efterfulgt af det tyske Gevær M/75. I dag bruges det canadiske Gevær M/95 og Karabin M/96. De første maskingeværer kom til Livgarden i 1914, hvor der blev oprettet en rekylgeværdeling. Udover håndvåbnene råder Livgarden i dag bl.a. over maskingeværer og panserværnsvåben. Transportmæssigt findes et stort antal køretøjer af forskellige typer samt pansrede bælte- og hjulkøretøjer. I panserinfanteribataljonen indgår tillige middeltunge kampvogne. I 2008 tilgik infanterikampkøretøjet CV 9035.


Indkvartering

Oprindelig var garderne indkvarteret hos borgerne i København. Enkelte kompagnier af Livgarden til Fods lå på Kastellet. I 1786 rykkede Livgarden til Fods ind på Livgardens Kaserne ved Rosenborg Eksercerplads. Siden har Livgarden desuden benyttet bl.a. Jægersborg Kaserne og Sandholmlejren samt fra 1985 Garderkasernen i Høvelte ved Birkerød.

Sidst opdateret 18-12-2016 - kl. 21:23

Våbenskjold

Livgardens våbenskjold

Kontaktoplysninger

Den Kongelige Livgarde
Høveltevej 111-117
3460 Birkerød
Telefon: +45 728 34000
E-mail: lg@mil.dk