Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Den amerikanske kystvagt på besøg i Grønland

Indholdsområde

 
 
 

Den amerikanske kystvagt på besøg i Grønland 

Da Arktisk Kommando i sidste uge havde besøg af den amerikanske kystvagt, blev der blandt andet demonstreret færdigheder ved redningsoperationer fra inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen.

19-10-2019 - kl. 16:00
Chefen for den amerikanske kystvagt, admiral Karl Schultz, har besøgt Arktisk Kommando både i Kangerlussuaq og Nuuk. Fokus for besøget var udvikling af øvelser og operative samarbejder.

”Mit besøg har allerede givet mig en langt større forståelse for udfordringerne ved martime arktiske redninger, og jeg ser frem til flere øvelser mellem vores organisationer. Hvad enten der er direkte med de danske enheder ved Grønland eller i form af vores allerede eksisterende samarbejde i Arctic Coast Guard Forum,” siger admiral Karl Schultz.

US COAST GUARD
Admiral Karl Schultz og generalmajor Kim J. Jørgensen

Under besøget blev der også lagt vægt på at videreudvikle mulighederne for at udveksle situationsbilleder og styrke samarbejdet. Desuden var admiralen på sejlads i Godthåbsfjorden, hvor inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen demonstrerede udstyr og afholdt redningsøvelse.

”Arktisk Kommando hilser et tættere samarbejde med den amerikanske kystvagt velkomment. Søredninger og suverænitetshævdelse er en helt central del af vores kerneopgaver. Samarbejde med netop kystvagten giver derfor rigtig god mening,” siger chef for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jesper Jørgensen.

US COAST GUARD
Om bord på Ejnar Mikkelsen