Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Landsholdsskytter ramt plet

Indholdsområde

 
 
 

Landsholdsskytter ramt plet 

En verdensrekord, en individuel sølvmedalje, bronzemedalje for hold samt andre flotte resultater blev udbyttet, da de danske militære skyttelandshold deltog i de militære verdensmesterskaber i skydning.

25-11-2016 - kl. 11:10
Af Jørn Erlandsen, træner for det militære skyttelandshold

Mod omkring 450 konkurrencer fra 47 andre nationer opnåede det danske militære skyttelandshold gode resultater, da det internationale militære sportsforbund CISM arrangerede verdensmesterskaber i skydning i Doha i Qartar.

Steffen Olsen lagde stærkt ud på 300 meter standardriffel og lå til en guldmedalje da de 20 knælende og 20 liggende skud var affyret (199 i knælende og 199 i liggende) fem point foran den nærmeste skytte fra Norge. Den norske skytte var desværre seks point bedre end Steffen i de sidste 20 skud stående, så resultatet blev en flot sølvmedalje til Steffen.

Steffen Olsen
Steffen Olsen satte en imponerende verdensrekord med 577 point i militær hurtigskydning.

En niendeplads på hold blev resultatet i holdskydning i 300m standardriffel. Med konkurrence fra 24 andre hold, var det et godt resultat at komme hjem med.

De to sidste stævnedage gjaldt det militær hurtigskydning på 300m. En disciplin hvor 300m holdet blev bronzevinder i Rio i 2010 og året efter verdensmestre i Rio i 2011. Allan Aagaard samt Lars Jepsen var med på holdet i 2010 og Steffen Olsen var med i 2011. Holdskydningen blev afviklet over tre skydehold hvor Lars Jepsen lagde ud med en fjerdeplads. På næste skydehold var det Steffen Olsen som vandt sit skydehold og satte verdensrekord på disciplinen med 577 point. Efter de to første skydehold lå Danmark til en medalje, så Allan Aagaard vidste hvad det gjaldt, da han gik på banen. Allan klarede presset og bronzemedaljen fra 2010 blev gentaget.

Hold med medaljer
Bronzevinderne i militær hurtigskydning på podiet.

Sidste stævnedag var afsat til den individuelle konkurrence på 300m militær hurtigskydning. Her lagde Steffen Olsen igen stærkt ud og lå længe til en medalje mere. Men han endte desværre på den utaknemmelige fjerdeplads.

Kvindelig riffelskytte
Danmark deltog også med et hold på grovpistol, samt to kvindelige skytter på 50 meter riffel og en på pistol.