Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Unik natur og spændende museer – Forsvaret giver tips til sommerferien

Indholdsområde

 
 
 

Unik natur og spændende museer – Forsvaret giver tips til sommerferien 

Forsvarets øvelsesterræner rummer store naturoplevelser. Nu deles de med hele Danmark på www.sommermedforsvaret.dk

24-06-2020 - kl. 14:19
Af Forsvarskommandoen

I år skal store dele af Danmark blive hjemme i sommerferien. Mange kommer til at besøge egne af Danmark, som de ikke tidligere har set, og derfor giver Forsvarets tips til feriens udflugter.

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:
”Forsvaret tilhører alle danskere. Derfor vil jeg i år give muligheden for at besøge de mange historiske og naturskønne perler. Forsvaret er i hele landet og derfor er der tilbud uanset hvor man holder ferie. Jeg håber i den grad, at mange vil lægge vejen forbi.”

Kampstilling og blomster

På opdagelse i vild natur
Mange steder i Danmark har Forsvaret store øvelsesterræner, hvor soldaterne kan træne. De fleste forbinder det nok med mudder og kampvogne der pløjer gennem landskabet. Men faktisk har Forsvarets øvelsesterræner en helt unik natur.  

Meget af naturen på Forsvarets arealer får lov til at passe sig selv, og når soldaterne bruger terrænet er det med til at fremme den vilde natur. Et dybt spor efter en kampvogn kan blive til et lille vandhul, hvor haletudser kan vokse sig til frøer og padder i sikkerhed, væltede træer kan skabe en lysning i skoven, hvor der pludselig pibler planter frem, som ellers var gemt dybt nede i jordens frøbank. Selv en lille brand giver nye muligheder for udviklingen af plante- og dyreliv.

Hjort fotograferet i øvelsesterræn

Faktisk er omkring halvdelen af Forsvarets arealer udpeget som Natura2000-områder. Det vil sige områder med en særligt værdifuld natur, som vi har pligt til at værne om. Derfor kan man se naturtyper som hede, overdrev og enge som ellers er på retur i resten af Danmark. For eksempel små tidskapsler af ”gammel” natur som hedelandskabet i Borris. Der er også mulighed for at opleve alt fra store flokke af kronvildt til kødædende planter.

Krigshistoriens vingesus
På hjemmesiden www.sommermedforsvaret.dk har vi også samlet et bredt udvalg af forsvarshistoriske oplevelser og attraktioner i hele Danmark. Der er noget for både børn og voksne – til godt vejr og regnvejrsdagen.