Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Til Pride i uniform

Indholdsområde

 
 
 

Til Pride i uniform 

For at markere Forsvaret som en mangfoldig arbejdsplads deltager både militære og civilt ansatte i lørdagens Copenhagen Pride parade.

13-08-2019 - kl. 13:51
prideparadegammel

Af Forsvarskommandoen

For fjerde gang deltager Forsvaret officielt i Copenhagen Pride paraden, der afgår lørdag den 17.august klokken 13:00 fra Frederiksberg Rådhus. Forsvaret repræsenteres både af uniformerede medarbejdere og af civile, der kan kendes på deres T-shirt med logo.

Også Forsvarets øverste ledelse deltager. Forsvarsminister Trine Bramsen har bebudet sin deltagelse, det samme har direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse Laila Reenberg. For tredje gang er chefen for Søværnet også med i paraden.

Torben Mikkelsen
Søværnets Chef, kontreadmiral Torben Mikkelsen, er med til Pride-paraden lørdag for tredje gang.

”For mig handler Copenhagen Pride om at fejre mangfoldigheden og folks ret til forskellighed. Jeg synes, det er vigtigt at Forsvaret bakker op om arrangementet og fremviser Forsvaret som den mangfoldige arbejdsplads, det er. Som chef for Søværnskommandoen vil jeg meget gerne gå forrest i markeringen af, at forsvaret og dermed søværnet som en arbejdsplads,
hvor der er plads til alle – uanset seksuel orientering, køn eller religion. Og så er det desuden en folkefest uden lige, som jeg nyder at tage del i.” Sige kontreadmiral Torben Mikkelsen.

erapride2018
Generalmajor Anders Rex, der er chef for Flyvevåbnet, var med til at bære Forsvarets banner frem til Rådhuspladsen i 2018.

Forsvaret deltager som en del af gruppen ’Blå Blink’, der repræsenterer det statslige og kommunale beredskab. Gruppen går i den knap så kulørte del af paraden, hvor også det øvrige offentlige Danmark samt de politiske partier er repræsenteret.

Formålet med deltagelsen er at vise Forsvaret som en moderne, mangfoldig og relevant arbejdsplads, der ikke diskriminerer i forhold til social baggrund, køn, kultur, religion, seksualitet og etnicitet.

Mangfoldighed skal forstås bredt i forhold til at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til samarbejde på tværs af alder, uddannelse (grad), køn og social baggrund samt mellem civile og militære medarbejdere. Deltagelsen er derfor først og fremmest et vigtigt signal om rummelighed. Forsvaret lever efter de demokratiske værdier, Danmark kæmper for i verdens brændpunkter – herunder at folk kan leve frit og trygt.

Forsvarets ansatte mødes med ’Blå Blink’-gruppen på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, kl. 12.00, hvor der vil komme instrukser for dagen og vil blive budt på lidt at drikke.

Læs mere hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse HER

Se video fra sidste års parade:

Forsvaret med i Pride 2019