Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny medalje overrakt første gang

Indholdsområde

 
 
 

Ny medalje overrakt første gang 

Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009 blev overrakt ved en parade på Flagdagen for Danmarks Udsendte.

07-09-2015 - kl. 16:10
Af Emma Kirketerp, Værnsfælles Forsvarskommando

Forsvarsminister Carl Holst, forsvarschef general Peter Bartram og viceforsvarschef generalløjtnant Per Ludvigsen overrakte lørdag den 5. september 2015 Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009 ved en parade på Kastellet.

Medaljemodtagerne
Medaljemodtagerne venter på medaljeoverrækkelsen - og den næste regnbyge.

- Det er mig en ære, at jeg i dag har fået den første mulighed for at overrække jer Medaljen for International Tjeneste 1948-2009, sagde forsvarsminister Carl Holst i sin tale og takkede veteranerne for deres indsats.

Forsvarsministeren overrækker medalje
Forsvarsminister Carls Holst takker Jørgen Kastberg for hans indsats og ønsker tillykke med den nye medalje. 
 
Veteranerne, der modtog medaljen ved paraden, var udvalgt, så de repræsenterede hver årgang siden 1948 og frem til 2009. Hans Leth-Sørensen var udsendt på FN’s fredsbevarende operation på Cypern i 1982.

- Det er da en dejlig erkendtlighed at få fra den danske stat som en påskønnelse for det arbejde, vi gjorde dengang, sagde Hans Leth-Sørensen.

Jørgen Kastbjerg deltog også i medaljeoverrækkelsen. Han repræsenterede årgang 1965 som udsendt på FN’s mission i Gaza

- Jeg bærer den for at mindes de døde og for at ære de mennesker, der satte livet på spil, sagde Jørgen Kastbjerg.

Se video fra medaljeoverrækkelsen i vinduet herunder.  

Ny medalje overrakt første gang