Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nu produceres de første danske F-35

Indholdsområde

 
 
 

Nu produceres de første danske F-35 

Forleden begyndte medarbejderne på Lockheed Martins fabrik i USA at producere de første dele til det sprit nye danske F-35 kampfly.

27-01-2020 - kl. 12:06

Af Michael S. Sørensen, Flyverkommandoen

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men den er god nok. Medarbejderne på Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, USA har startet produktionen af de første dele til det nye danske F-35 kampfly.
Der er tale om ’den forreste fuselage’ – også kaldet flyets skrog – og denne del af flyet kommer til at indeholde cockpittet. F-35 er et af de mest avancerede og højteknologiske kampfly, og produceres under meget strenge krav. F-35 giver derfor både militærpersonel og dansk industri indblik i og mulighed for at arbejde med noget af det bedste inden for militært isenkram og højteknologi.

På den måde har dansk deltagelse i udviklingsarbejdet siden 1997 sikret, at dansk industri har konkurrencemæssigt gode vilkår for at indgå aftaler og opnå ordrer relateret til F-35 udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse.

studerende F35

Danske studerende ser nyt kampfly
Delene skal sidde i det første af i alt 27 nye F-35 kampfly, som Danmark og det danske forsvar modtager i de kommende år. Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet fik, som et led i deres uddannelse, mulighed for at overvære denne spændende milepæl.

Modtagelsen af F-35 flyene i Flyvevåbnet bliver gennemført over en periode på seks år fra 2021 til 2026. De første fly bliver leveret til Luke Air Force Base i USA, hvor de bliver en del af uddannelsen af danske piloter.