Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Lone Træholt er Danmarks første kvindelige general

Indholdsområde

 
 
 

Lone Træholt er Danmarks første kvindelige general 

58-årige Lone Træholt udnævnes fredag til chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab. I forbindelse med det nye job udnævnes hun til brigadegeneral. Hun er dermed Danmarks første kvindelige general.

29-09-2016 - kl. 13:31
Af Martin Finnedal VFK

Lone Træholt er pr. fredag 30. september ny chef for Flyvevåbnets Taktisk Stab. Hun forfremmes samtidig til brigadegeneral.
Lone Træholt er 58 år og har 38 års erfaring i Forsvaret fra Flyvevåbnet, det værnsfælles område og NATO. Hun har blandt andet tidligere været chef for Operationssektionen i Forsvarskommandoen og chef for Air Control Wing. Hun kommer direkte fra en stilling i NATO som Division Head Combat Operations Divisions i CAUC Uedem, Tyskland.

Flyvevåbnets Taktiske Stab er Flyvevåbnets videnscenter for føring af luftoperationer. Flyvevåbnet uddanner og udsender medarbejdere til luftoperationer og øvelser overalt i verden, samt støtter skole- og uddannelsesvirksomhed i Forsvaret og NATO.
- For mig personligt er det et flot punktum for en god karriere og en fantastisk tid i Flyvevåbnet og Forsvaret, udtaler Lone Træholt.

Med jobbet følger samtidig udnævnelse som brigadegeneral. Det har dog ikke haft den store betydning i forhold til Lone Træholts ønske om at sige ja til jobbet.
- Jeg nåede rang af oberst i 2008. Og det gav mig mulighed for at agere selvstændigt, hvilket har givet mig stor tilfredshed i dagligdagen. Det er klart, at jeg som karriereofficer har overvejet muligheden for at skulle være general. Men det vigtigste for mig er, og har altid været, at gøre fyldest i den stilling, jeg befinder mig i, siger Lone Træholt.

Bedst egnede
Lone Træholt udnævnes af chefen for Flyverstaben, generalmajor M.A.L.T Nielsen fredag den 30. september. Han ser frem til udnævnelsen.
- Lone Træholt er uden sammenligning den bedst egnede til at overtage stillingen efter oberst Larsen, og får nu til opgave at bringe Flyvevåbnets Taktiske Stab ind i fremtiden. Hendes CV er imponerende, senest med fem års operativ erfaring i Tyskland fra alle de rigtige stillinger, og hun er den helt rigtige person til jobbet i dag, udtaler generalmajor M.A.L.T Nielsen.

- Samtidig er jeg som chef for Flyvevåbnet selvfølgelig også glad for, at det er Flyvevåbnet der får den ære at udnævne Forsvarets første kvindelige general, tilføjer han.

Brigadegeneral Lone Træholt
Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste

Invitation til pressen
Pressen er velkommen til at overvære paraden i Karup fredag den 30. september klokken 08.15. For yderligere informationer kontakt presserådgiver Søren Bjørndal på 25741550.

CV
Lone Træholt.
Født 15. Juli 1958 i Løkken.
Gift og har en søn 29 år.

Tjeneste nationalt:
Gruppefører på FSN Kagerup (1979).
Fighter Allocator CRC Skrydstrup (1984-86).
Træningsofficer, CRC Skrydstrup (1986-87).
Sagsbehandler i Forsvarskommandoen, Operationssektionen(1993-96).
Sektionschef i Forsvarskommandoen, Operationssektionen(2000-02).
Næstkommanderende ved Flyvevåbnets Officersskole (2002–03).
Stabschef Flyvestation Aalborg (2003-06).
Chef for Planlægningsafdelingen, FTK (2007).
Chef for Air Control Wing, Karup (2008-11).
Chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab (2016-)

Tjeneste i NATO:
Surveillance Controller og SO i Exercise Branch, E-3A Component, Geilenkirchen (1987-92).
Section Chief Defensive Operations ICAOC1, Finderup (1996–98).                                     
Military Assistant for COMBALTAP/Commander JHNE, Karup (1998–2000).
Branchhead Air Enablers Branch,  Air Command Ramstein (2011-2013).
Division Head Combat Operations Division, CAOC Uedem, Tyskalnd(2014-2016)

Tjeneste i FN:
Information Operations Officer og LO til lokal valgproces i FN HQ Kinshasa, DR Congo (2007-08).

Udnævnelser:
Sergent(1979), sekondløjtnant(1981), premierløjtnant(1983), kaptajn(1986), major(1993), oberstløjtnant(2000), oberst(2008), brigadegeneral 30 SEP 2016. 

Dekorationer:
Kommandør af Dannebrogordenen.
Forsvarets medalje
Hæderstegn, 25 år.
The Kuwait Liberation Medal.
FN medaljen.

Opdatering 30/9: Download fotos fra Lone Træholts udnævnelse her.