Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Krigens teknikere i aktion

Indholdsområde

 
 
 

Krigens teknikere i aktion 

Telegrafregimentets højtspecialiserede teknikere er nødvendige for både missioner og øvelser. De er først ude og har travlt.

12-10-2017 - kl. 15:47
Af Astrid Høg, Kommunikationssektionen

Kommunikation i form af internet, radio og hemmeligt netværk er en livsnerve for kamptropper, når de er udsendt. Derfor skal den del af hærens opgaver selvfølgelig også trænes. På en øvelse i Fredericia i sidste uge arbejdede soldater fra Telegrafregimentets Hovedkvartersbataljon i døgndrift for at opstille et funktionsdygtigt hovedkvarter.

Øvelsen blev ledet af kompagniet DCM E (Deployable Communication and information Modul - Echo). De holder til i Fredericia, men er et kompagni tilhørende Natos reaktionsstyrke. Mange af dem kan derfor se frem til at blive udsendt. Når det sker vil tusindvis af natosoldater være afhængig af deres evne til at løse teknisk krævende opgaver hurtigt og med søvnunderskud.

dcm e
Der skulle 55 telegrafsoldater til at opstille et fuldt funktionsdygtigt hovedkvarter under øvelsen.

Da Forsvarets journalist møder dem, er arbejdet for alvor begyndt for teknikerne i DCM E. Solen er stået op for første gang over hovedkvarteret, der skal forestille at ligge et sted i Balticums skove. Selve kroppen står allerede. Natten igennem har soldater fra bataljonen rullet pigtråd ud, rejst telte og opstillet mobile kontorer.
Teknikere fra DCM E trækker endnu flere af de allerede kilometervis af ledninger, der går fra den ene pansrede mandskabsvogn til den anden. Andre programmerer eller udleverer brugernavn og password til andre øvelsesdeltagere.
Se stemningsvideo fra øvelsen.

XML Web Part