Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Kongelig deltagelse ved flagdagen i Skive

Indholdsområde

 
 
 

Kongelig deltagelse ved flagdagen i Skive 

H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie deltager ved Ingeniørregimentet og Skive Kommunes arrangementer på Flagdagen for Danmarks Udsendte.

30-08-2017 - kl. 13:39
Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Markeringen af Flagdagen for Danmarks Udsendte hos Ingeniørregimentet i Skive og i Skive Kommune får i år kongeligt deltagelse. Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie deltager i arrangementer både på kasernen og i byen. Det er første gang, den kongelige familie deltager ved et flagdagsarrangement uden for København. Hendes Majestæt Dronningen var i Vordingborg på flagdagen i 2013, idet det kongelige besøg dog var i anledning af Vordingborg Garnisons 100-års jubilæum.

Kongelig deltagelse ved flagdagen i Skive
Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie repræsenterede Kongehuset ved Flagdagen for Danmarks Udsendte i 2013. Foto: Sara Skytte

- Det er vigtigt, at Flagdagen for Danmarks Udsendte markeres overalt i landet og ikke alene i København. Ved de mange lokale arrangementer hylder vi også de veteraner, som ikke lige er kommet hjem fra internationale missioner. Jeg er derfor glad for, at H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie i år deltager ved flagdagsarrangementet hos Ingeniørregimentet i Skive, siger forsvarschef general Bjørn Bisserup, der også glæder sig over, at langt de fleste kommuner i landet markerer flagdagen.

Viceforsvarschef, generalløjtnant Per Ludvigsen deltager i flagdagsarrangementet i Skive som repræsentant for Forsvarets øverste ledelse.

Ved besøget hos Ingeniørregimentet skal prinseparret blandt andet deltage i kranselægningen for de tre soldater fra Ingeniørregimentet, der omkom i Kabul i 2002 og for de ingeniørsoldater, der omkom i Dvor i det tidligere Jugoslavien i 1995.

Prinseparret skal også møde Simone Bech Nielsen, der er initiativtager til ”Respekt – vi tænker på dig”, som er en forening, der sender gaver til udsendte soldater.

Efter besøget på Skive Kaserne deltager prinseparret i gudstjenesten i Skive Kirke og senere i Ingeniørregimentets parade og reception på Posthustorvet.

- Skive Kommune er rigtig glade for, at prinseparret vil besøge Skive Kaserne og Skive By i forbindelse med flagdagen, da vi netop i fællesskab markerer denne dag med både nedlæggelse af krans, gudstjeneste og et særligt arrangement for vores tidligere udsendte veteraner om aftenen, siger Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard. 

Pressen er inviteret til at deltage i dele af arrangementet. Se pressemeddelelse her.