Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Kinesisk flåde ved Oceankaj

Indholdsområde

 
 
Kinesisk flådebesøg
Officerer fra den kinesiske ambassade i København hilser flådestyrken velkommen. Fotos: Lars Bøgh Vinther.  

Kinesisk flåde ved Oceankaj 

Tre krigsskibe blev modtaget med musik, flag og dansende drager, da den kinesiske flåde fredag indledte sit første besøg i Danmark.

18-09-2015 - kl. 18:08

Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

To dansende drager, et kvindeligt trommeorkester og flere hundrede herboende kinesere og studerende fra det store land i øst havde fredag morgen fundet vej til Oceankaj i Københavns Nordhavn. Her tog de med fest og farver imod det første kinesiske flådebesøg i Danmark. Besøget består af tre skibe og omkring 800 søfolk.

Dansende drager

Flotilleadmiral Torben Mikkelsen tog på Forsvarets vegne imod det kinesiske besøg. Det gjorde han i sin egenskab af chef for Søværnets Taktiske Stab. Men han gjorde det også som en god bekendt af den kinesiske flåde. Danske og kinesiske orlogsfartøjer har arbejdet samme i både operationerne mod pirater ved Afrikas Horn og i operationen ud for Syrien i 2014, hvor både Danmark og Kina var med til at beskytte de fragtskibe, der hentede kemiske stoffer i Syrien. Her var Torben Mikkelsen chef for en flådestyrke med skibe fra Danmark, Norge og Storbritannien.

- Vi havde et meget tæt samarbejde med de to kinesiske fregatter, der deltog. Jeg havde møder med dem flere gange og var i dialog med dem nærmest dagligt, siger Torben Mikkelsen.

Ambassadøren og flotilleadmiralen
Den kinesiske ambassadør til Danmark, Liu Biwei, flotilleadmiral Torben Mikkelsen, ambassadørens hustru og den kinesiske forsvarsattache i Danmark venter på de kinesiske gæster.

Efter den farverige modtagelse og besøg på det kinesiske flagskib fortsatte flådebesøget fredag eftermiddag med møder i Værnsfælles Forsvarskommando i Kuglegården, hvor chefen for Marinestaben Frank Trojahn var vært. Her fik kineserne en orientering om det danske Søværn og de to flåder udvekslede erfaringer fra indsatserne mod pirateri, hvor Danmark lige nu igen deltager.

Kinesiske marinesoldater

I weekenden har besætningerne fra de tre kinesiske skibe og besætningen fra fregatten Iver Huitfeldt mulighed for at besøge hinandens skibe, og mandag spiller nogle af de kinesiske besætningsmedlemmer fodbold med kadetterne fra Søværnets Officersskole, mens flådestyrkens chefer aflægger officielle besøg i blandt andet Forsvarsministeriet og på Københavns Rådhus.

De kinesiske skibe stikker til havs igen tirsdag den 22. september. 

 

 

Kinesisk flådebesøg