Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

H.K.H. Prins Joachim tiltræder stilling i Forsvaret

Indholdsområde

 
 
 

H.K.H. Prins Joachim tiltræder stilling i Forsvaret 

1. november tiltræder H.K.H. Prins Joachim en ny stilling i Forsvaret som særlig sagkyndig.

30-10-2015 - kl. 10:00
Af Værnsfælles Forsvarskommando

Den 1. november tiltræder H.K.H. Prins Joachim i en ny stilling som særlig sagkyndig i Forsvaret i forhold til implementeringen af det nye totalstyrkekoncept, der skal styrke den fremtidige anvendelse af frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven. 

Besøg ved Ingeniørregimentet
H.K.H. Prins Joachim ved et besøg hos Ingeniørregimentet tidligere på året.

Det nye totalstyrkekoncept medfører blandt andet, at integrationen mellem reserven og den faste struktur styrkes, så der skabes mere lige og gennemskuelige vilkår i forhold til eksempelvis uddannelse og anvendelse.

- Jeg er glad for, men også taknemmelig over, at det har været muligt for Prins Joachim at påtage sig opgaven. Prins Joachim er soldat og reserveofficer med erfaring og indsigt i Forsvarets og Hjemmeværnets virke og udfordringer. Han har tillige en række civile kompetencer, der samlet kan nyttiggøres til brobygning mellem Forsvaret og Hjemmeværnet på den ene side og de mange civile virksomheder og offentlige myndigheder på den anden side, siger Forsvarschef, general Peter Bartram.
 
Arbejdet som særlig sagkyndig tilpasses Prins Joachims øvrige forpligtelser. Prins Joachim vil ikke blive aflønnet, da Prinsen oppebærer årpenge og derfor ikke kan modtage vederlag for statstjeneste. Hovedarbejdspladsen bliver Værnsfælles Forsvarskommando i København.