Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret overtager drift af Lyngby Radio

Indholdsområde

 
 
 

Forsvaret overtager drift af Lyngby Radio 

Til nytår overtager Forsvaret opgaven med at bemande den maritime lyttevagt.

25-06-2014 - kl. 14:28
Af Forsvarskommandoen

Den 1. januar 2015 kan Forsvaret føje endnu en opgave til sine mangfoldige ansvarsområder. Det sker, når Forsvaret overtager den radiobaserede maritime nød-, il- og sikkerhedstjeneste fra TDC. Tjenesten er i folkemunde bedst kendt som Lyngby Radio. Overdragelsen af opgaven sker som følge af forsvarsforliget.

Indledningsvis overtager Forsvaret opgaven rent organisatorisk fra TDC/Lyngby Radio, og lyttevagten vil i begyndelsen blive videreført i de nuværende bygninger i Bagsværd, og vil så vidt muligt blive bemandet med de nuværende ca. 25 medarbejdere fra TDC.

På sigt, og når det værnsfælles operationscenter ved den kommende Værnsfælles Forsvarskommando i Karup er klar, forventes lyttevagten at blive flyttet hertil. I forbindelse med flytningen og samplaceringen med øvrige opgaver vil lyttevagtens organisation og bemanding blive tilpasset de nye rammer. Flytningen forventes at finde sted i 2016.