Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Dansk Militært Idrætsforbund fylder 100 år

Indholdsområde

 
 
 

Dansk Militært Idrætsforbund fylder 100 år 

Dansk Militært Idrætsforbund har 100-års jubilæum den 23. november. Jubilæet blev fejret på dagen med reception med deltagelse af forbundets protektor H.K.H. Kronprinsen.

23-11-2018 - kl. 16:00

Jette albinus og verdensmestrene
Formanden for DMI, brigadegeneral Jette Albinus, flankeret af forbundets verdensmestre. Fra venstre er det Nina G. Najbjerg og Line Søderlund, der er verdensmestre i biathlon-orientering og på formandens højre side er det Sara Hjalager, der er verdensmester i militær femkamp og Steffen Olsen, der er verdensmester i skydning.

Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando


Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, forsvarschef general Bjørn Bisserup og formanden for Dansk Idrætsforbund (DIF) Niels Nygaard var i dag med til at fejre Dansk Militært Idrætsforbunds (DMI) 100-års jubilæum. Det militære idrætsforbund blev stiftet den 23. november 1918 af fægteren kaptajn Herbert Stanley Sander. Jubilæet blev i dag markeret ved en reception i Idrættens Hus i Brøndby.

Kronprinsen lytter
H.K.H. Kronprinsen lytter, mens DMIs formand brigadegeneral Jette Albinus taler.

100-års jubilæet er i 2018 også blevet markeret med syv store jubilæumsstævner fordelt over året og landet. Ved stævnerne har der været flere idrætsgrene på programmet. Det sidste stævne blev gennemført i Slagelse i oktober. Læs en reportage fra stævnet og et interview med formanden for DMI, brigadegeneral Jette Albinus i Forsvarsavisen nr. 6. 

HKH og verdensmester
H.K.H. Kronprinsen og de fire verdensmestre.

Dansk Militært Idrætsforbund er en sammenslutning af 43 forbundsforeninger og er medlem af Dansk Idrætsforbund. DMI har til formål at fremme interessen for den frivillige idræt inden for Forsvaret, herunder Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.  Medlemstallet er pr. oktober 2018 ca. 16.400.
 
BogenDMI har i anledning af jubilæet udgivet en bog om forbundets 100-årige historie.

DMI afholder forbundsmesterskaber i 16 idrætsgrene, hvoraf tre er officielle Danmarksmesterskaber under DIF. Det er militær 5-kamp, biathlon orientering og feltsport.