Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Brave Lion: Uvurderlig træning

Indholdsområde

 
 
Brave Lion
 

Brave Lion: Uvurderlig træning 

Knap 2.000 soldater har været samlet i Oksbøl til Hærens  største øvelse i år. Det har givet en uvurderlig erfaring i opbygningen af den brigade, der skal står klar til NATO med udgangen af 2023.

04-10-2019 - kl. 12:07
Af Forsvarskommandoen

Øvelsesterrænet i Oksbøl har igennem flere dage dannet rammen om hektisk aktivitet og kamphandlinger. Fjenden gik i land ved vestkysten og kæmpede sig ind i Jylland, inden soldaterne fra 1. Brigade fik dem nedkæmpet og generobret den jyske vestkyst.

Det er første gang, at brigaden har haft mulighed for at træne sammen i stor skala og få afprøvet samarbejdet mellem Hærens mange enheder, der er underlagt brigaden. Ved det seneste forsvarsforlig blev det besluttet, at Forsvarets skal opbygge en brigade på 4000 soldater, der skal styrke Hærens kampkraft og styrke evnen til at operere i NATO-sammenhæng.

"Det er en feltøvelse, hvor 1. Brigade uddanner sig med alle sine enheder. Det får vi rigtigt meget ud af," siger brigadegeneral og chef for 1. Brigade, Henrik Lyhne. 

Brave Lion

Når Forsvaret indsætter knap 2.000 soldater i én øvelse, så er det fordi, at det er en vigtig del af opbygningen af brigaden som en større og skarpere enhed, som skal kunne indsættes som en selvstændig troppeenhed i NATO-operation fra udgangen af 2023.

Øvelsen er vigtig både på højeste niveau og helt ude ved fronten i Oksbøls skove og mudder.

"Der er gang i den. Det her er meget mere realistisk, fordi vi får en chance for at samarbejde med alle de andre enheder," siger sergent Martini fra Danske Artilleriregiment. "Så når vi venter på en panserbro, så kommer den. Og når vi finder minefelter eller granater, så kommer EOD-soldaterne og fjerner det. Så alle enhederne er her rent fysisk."

Brave Lion er ledet af Hærens 1. Brigade, og det er første gang, at den har alle sine enheder samlet i en brigadeledet øvelse. Fremover skal alle kapaciteter rummes i brigaden, og det vil stille store krav til soldaterne. Mange af dem ikke har praktisk erfaring på brigadeniveau.

"I denne ramme har vi mulighed for at øve alle vores enheder i en helhed i et stort terræn sammen med udenlandske enheder. Derfor er det uvurderligt, det vi laver her," siger Henrik Lyhne.

Øvelsen Brave Lion slutter fredag den 4. oktober.