Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

309 nye pansrede mandskabsvogne

Indholdsområde

 
 
 

309 nye pansrede mandskabsvogne 

Forsvaret køber 309 nye pansrede mandskabsvogne. De første nye Piranha 5 leveres i 2018.

11-12-2015 - kl. 12:20
Piranha 5

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Der er i dag truffet politisk beslutning om, at Forsvaret skal købe 309 nye pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5.

Piranha 5 er et ottehjulet køretøj, der fremstilles af General Dynamic European Land Systems – MOWAG. Valget af Piranha 5 er foretaget efter en omfattende test af fem forskellige pansrede mandskabsvogne.

- Jeg er glad for, at der nu er truffet beslutning om købet, så produktionen af køretøjerne til Danmark kan komme i gang. De nye moderne PMV’er er en stor forbedring i forhold til vores nuværende PMV-flåde, og de har stået højt på ønskesedlen hos mange i Hæren, siger Forsvarschef, general Peter Bartram.

Piranha 5 vandt Forsvarets udbud allerede tidligere på året, og den efterfølgende periode er brugt til at bestemme det endelige antal samt hvilke varianter der skal købes.

Kontrakten mellem Forsvaret og General Dynamic European Land Systems – MOWAG giver mulighed for, at Forsvaret kan købe flere køretøjer.

Forsvaret modtager efter planen de første af de nye Piranha 5 køretøjer i løbet af 2018. Derefter skal personellet uddannes på de nye køretøjer, inden de tages i brug ved enhederne fra 2019. De sidste af de 309 PMV’er forventes fuldt indfasede i Forsvaret i 2023. I den mellemliggende periode videreføres et antal af de nuværende pansrede mandskabsvogne, så alle enheder kan være udrustede med PMV’er til deres uddannelse.

- Antallet dækker Hærens strukturelle behov, og er højt nok til, at vi i løbet af nogle år kan udruste enhederne i reaktionskampgrupperne og de fleste andre enheder i hæren med de nye køretøjer, mens der vil være få enheder, som i begyndelsen af deres uddannelsesperiode vil være udstyret med en af de nuværende PMV-typer, mest sandsynligt PIRANHA IIIC. Nu begynder arbejdet med at se på en konkret plan for at tage de nye køretøjer i brug, siger chefen for Hærstaben, generalmajor H.C. Mathiesen.