Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Æreskompagni og salut

Indholdsområde

 
 
 

Æreskompagni og salut 

Et æreskompagni med soldater fra de tre værn gjorde honnør for HKH Prins Henriks kiste mens kanonerne bragede fra Sixtus.

20-02-2018 - kl. 15:40
10 livgarderofficerer bar kisten ud

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Officerer fra hele Forsvaret har de seneste dage dannet vagthold i Christiansborg Slotskirke for HKH Prins Henriks kiste. Deres opgave sluttede i dag med prinsens bisættelse, hvor Forsvaret også udgjorde en vigtig del af ceremonien.

Et æreskompagni med Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Tambourkorps, 36 gardere, 30 orlogsgaster fra kongeskibet Dannebrog og 30 flyversoldater var opstillet udenfor slotskirken under bisættelsen.

Æreskompagniet efter bisættelsen

Ved jordpåkastelsen indledte kanonerne på Kronborg og batteriet Sixtus på Holmen en salut på 3 gange 27 skud og Rigets Flag hejstes på hel.
 
Kanonbragene fortsatte i 40 minutter, mens kisten blev båret ud af 10 officerer fra Den Kongelige Livgarde. Da rustvognen kørte væk spillede Musikkorpset Prins Henriks Honnørmarch.

Video-reportage fra æreskompagniets forberedelser og deltagelse kan ses på Forsvaret.TV og kort sammenklip fra Sixtus kan ses nedenfor.

Salut fra Sixtus