Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Golfspillere vandt Fair Play trofæ ved militære verdensmesterskaber

Indholdsområde

 
 
 

Golfspillere vandt Fair Play trofæ ved militære verdensmesterskaber 

Militære golfspillere fra Danmark deltog for første gang siden 2009 ved de militære verdensmesterskaber i golf. Danskerne placerede sig midt i feltet, men vandt trofæet for fair play.

20-09-2018 - kl. 13:14
Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Seks golfspillere repræsenterede Danmark ved det 12. militære verdensmesterskab i golf, der blev afholdt i Münster i Tyskland i slutningen af august. Der var 14 lande med i turneringen. Forsvaret har ikke et militært landshold i golf, så den danske deltagelse var arrangeret af deltagerne selv.

Dansk spiller vurderer linjen før et putt

Holdet bestod af spillere fra alle tre værn, der var fundet ved en kvalifikationsturnering afsluttende ved Værnenes Match. Alle de danske spillere var mænd.

Det danske hold

Golfturneringen blev afviklet efter professionel standard med fire runder af 18 huller som slagspil brutto og uden korrektion for spillernes handicap.
Den bedste dansker blev Lars Tøsbæk, der endte på en delt 6. plads. I holdkonkurrencen for herrer blev Danmark nr. 7. Tyskland vandt foran Frankrig og USA.

- Det var meget tilfredsstillende. Vi har kun haft to samlinger og spillet tre runder sammen, fortæller orlogskaptajn Jan Bøcker Johansen, der var chief of mission for det danske hold.

Selv om danskerne ikke vandt, kom holdet alligevel hjem med et trofæ. Alle deltagende nationer stemte om, hvilket hold, der havde udvist mest fair play, og her vandt Danmark.

- Det var spillernes måde at gøre runderne hyggelige på, uden at det gik ud over konkurrencemomentet og lysten til at hjælpe de lidt svagere nationers spillere både på og uden for banen, der gjorde, at vi vandt, siger Jan Bøcker Johansen.

Fair Play pokalen er nu placeret i Marinestaben.

Fair Play pokal