Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Værnepligtige får udleveret mundbind

Indholdsområde

 
 
 

Værnepligtige får udleveret mundbind 

Når Forsvarets værnepligtige rejser hjem fra tjenestestedet stiller Forsvaret fra i dag mundbind til rådighed for de værnepligtige.

14-08-2020 - kl. 13:30
Af: Forsvarskommandoen

Værnepligtige får nu udleveret mundbind i forbindelse med deres ugentlige ud- og hjemrejser. Mange af Forsvarets værnepligtige rejser på tværs af Danmark og har ofte langt mellem bopæl og tjenestested. Derfor er det ekstra vigtigt, at der udvises forsigtighed.

Værnepligtig med mundbind
Foto: Værnepligtig ved Flyvevåbnets Operation Support Wing í Karup med udleveret mundbind. Foto: Andreas / Forsvarskommandoen.

Udlevering af mundbind bliver indført som et midlertidigt supplement til de værnepligtiges frirejseaftale for at efterkomme sundhedsmyndighedernes generelle anbefaling og visse kommuners krav om mundbind i offentlig transport for at reducere risikoen for smittespredning af coronavirus/covid-19.

“Vi har alle et ansvar for, at corona ikke spredes yderligere. Vores værnepligtige fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kommer fra alle egne af landet, og derfor er det rigtig godt, at de nu kan passe bedre på sig selv og alle andre, når de rejser på tværs af landet,” siger Forsvarsminister Trine Bramsen.

Alle værnepligtige får udleveret to styk mundbind om ugen i forbindelse med deres ud- og hjemrejse med offentlig transport. Hvis rejsetiden er over 4 timer, så vil de værnepligtige få udleveret fire styk mundbind.

Mundbindene bliver udleveret løbende og så længe sundhedsmyndighederne anbefaler og/eller pålægger anvendelse af mundbind i offentlig transport.

De værnepligtige får ikke tilsendt mundbind til deres bopæl forud for første mødedag ved tjenestestedet.

Første udlevering vil være fredag d. 14. august 2020.