Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Turistskib gennem skærene

Indholdsområde

 
 
 

Turistskib gennem skærene 

Søndag måtte inspektionsfartøjet Lauge Koch lave "flyvende" søopmåling, for at slæbe Togo ud gennem skærene i den grønlandske Diskobugt.

04-07-2018 - kl. 09:48
foto:Thomas Jensen

Arktisk Kommando, FOTO:Thomas Jensen

Den 1.juli udførte inspektionsfartøjet Lauge Koch en præventiv søredningsaktion syd for Diskobugten i Grønland.
Turistskibet Togo havde fået motorstop og drev i dønningen mod klipper og skær ved kysten.
Royal Arctic Line skibet Mary Arctica lå tæt på Togo og assisterede indledningsvist med at få slæbt skibet væk fra klipper og skær. Slæbetrossen sprang dog flere gange og Mary Arctica kunne ikke assistere yderligere, hvorfor Togo måtte nødankre.

Lauge Koch var på dette tidspunkt i gang med at lave søopmåling nordvest for Sisimiut og afbrød straks dette for at komme havaristen til undsætning.
 
Efter en undersøgelse af maskinen til ankers stod det klart, at det ikke var muligt at udrede skaden og fartøjet måtte slæbes til et skibsvært ved Aasiaat. Farvandet, hvor Togo var blevet opankret, var dårligt opmålt og fyldt med skær, hvilket besværliggjorde indsatsen og etableringen af slæb.

Togo efter Lako
 
Med assistance fra søopmålings-personellet var det muligt at måle farvandet sikkert op, inden Lauge Koch påbegyndte slæbningen. Herefter blev der etableret et slæb og 6 timer senere lå Togo sikkert opankret ud for Aasiaat.

Indsatsen viser vigtigheden af Søværnets tilstedeværelse i Arktis, samt det store behov for at måle farvandet op. At Lauge Kochkan gå fra én rolle (søopmåling) til en indsatsrolle og samtidig gøre aktiv og nødvendig brug af søopmålingen for at gennemføre en indsats på forsvarlig vis, bekræfter at søopmålingskonceptet fra en Knud Rasmussen-klasse fungerer optimalt på flere niveauer.