Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Tappik i Godthåbsfjorden

Indholdsområde

 
 
 

Tappik i Godthåbsfjorden 

Politi og brandvæsen i Nuuk har øvet søredning og havari med Arktisk Kommando i farvandet ud for Nuuk.

09-11-2018 - kl. 08:34
Figuranter agerer skadede krydstogtpassagerer
Af Lars Bøgh Vinther / foto J.C.Skov, Arktisk Kommando

Politiet i Grønland deltog med en af de fire Sisak-kuttere, Nuuk Brandvæsen med udstyr og mandskab, og Arktisk Kommando med officerer og inspektionsfartøjet Lauge Koch. Derudover havde årets anden Tappik øvelse en større gruppe unge figuranter, som spillede sårede krydstogt-passagerer og skadede besætningsmedlemmer. 

- Vi startede med at øve assistance til et havareret skib, der var grundstødt i Godthåbsfjorden og brudt i brand, fortæller øvelsesleder Nils Westergaard.
- De talrige sårede og folk, der lå i vandet, gav fine udfordringer for redningsarbejdet.

Orlogskaptajnen sidder til daglig i Arktisk Kommando, hvor de øvede rednings-scenarier heldigvis er sjældne. Alligevel er beredskabet forberedt på større katastrofer og f.eks. undsætning af krydstogtskibe. Der blev dog også øvet eftersøgning efter en mindre jolle. En operation der er adskillige af i løbet af året.

Sisak IV slæber Lauge Koch
Politiets kutter Sisak IV prøvede også rollen som slæbebåd, med Lauge Koch for enden af tovet.

- Samarbejdsøvelsen imellem Arktisk Kommando, Grønlands Politi og Nuuk Brandvæsen fortsætter ugen ud , men allerede nu er øvelsesleder Nils Westergaard tilfreds med udbyttet:
 - Øvelsen er forløbet rigtig godt indtil videre, og deltagerne fra Forsvaret, politi og brandvæsen har styrket evnen til at arbejde sammen om redning og brandbekæmpelse til søs.