Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nyt inspektionsfartøj overdrages til Søværnet

Indholdsområde

 
 
 

Nyt inspektionsfartøj overdrages til Søværnet 

Søværnet modtager mandag den 11. december 2017 det sidste af tre nye inspektionsfartøjer, ved en ceremoni på Flådestation Korsør. Pressen inviteres til at overvære ceremonien.

08-12-2017 - kl. 10:34
Lauge Koch

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Det nye inspektionsfartøj Lauge Koch skal som de to øvrige skibe i Knud Rasmussen-klassen løse opgaver på Nordatlanten. Inspektionsfartøjerne løser blandt andet opgaver som fiskeriinspektion, søredning, suverænitetshævdelse, søopmåling og isbrydningsopgaver.

Lauge Koch er konstrueret med et helikopterdæk, så den kan modtage og tanke helikoptere, som kommer fra et skib af Thetis-klassen eller en fregat/støtteskib. Derved udvider Lauge Koch forsvarets evne til at operere over store afstande i Nordatlanten betragteligt. Skibet er også bygget til at kunne få monteret antiubådstorpedoer og luftforsvarsmissiler, hvis behovet opstår.

Søværnet ser meget frem til at overtage sit tredje inspektionsfartøj. Ved kommandohejsningen deltager forsvarschefen, general Bjørn Bisserup, chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, generalløjtnant Flemming Lentfer og chefen for Søværnet, kontreadmiral Torben Mikkelsen.

Til pressen
Pressen inviteres til at deltage i arrangementet, der løber af stablen mandag formiddag. Efter ceremoni og kommandohejsning, vil der være omvisning om bord på Lauge Koch. Arrangementet forventes afsluttet ca. kl. 12:30.  Tilmelding er nødvendig og foregår ved at sende en mail senest mandag kl.08:00 til OLSK-PBS03@mil.dk.

Deltagere skal møde ved hovedvagten til Flådestation Korsør på Sylowsvej 8, 4220 Korsør klokken 09:40 den 11. december. Der vil være fælles indkørsel for fremmødte medier.