Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Hangarskib vil ikke lægge til kaj i Danmark

Indholdsområde

 
 
 

Hangarskib vil ikke lægge til kaj i Danmark 

Det franske hangarskib Charles de Gaulle kommer til de danske farvande, men grundet coronavirus er flere aktiviteter aflyst. Hangarskibet vil ikke lægge til kaj i Aarhus.

24-03-2020 - kl. 11:30
Af Forsvarskommandoen

Den danske fregat Niels Juel vil fra slutningen af marts være en del af den skibsgruppe, der står for sikkerheden omkring det franske hangarskib Charles de Gaulle.

For at undgå en eventuel smittespredning med coronavirus er flere aktiviteter i forbindelse med hangarskibsgruppens besøg aflyst. 

Niels Juel
Arkivfoto: Den danske fregat Niels Juel sejler i Middelhavet i marts 2019.

Det betyder, at hangarskibsgruppen vil være i de danske farvande, men de vil ikke komme til at lægge til kaj i Aarhus, som det ellers har været planlagt.
 
Der vil blive taget foranstaltninger for, at der ikke skal ske smittespredning i forbindelse med aktiviteterne.
Personalet om bord på skibene vil ikke gives landlov, og der vil ikke ske besøg på skibene fra dansk side.

Det er anden gang, at danske Niels Juel bliver indsat i hangarskibsgruppen. Sidste gang var i 2019, hvor fregatten deltog i gruppens operationer i Middelhavet.


Fakta om fregatten Niels Juel
Fregatten er en del af Forsvarets Iver Huitfeldt-klasse og kan være bevæbnet med missiler, torpedoer og kanoner til bekæmpelse af luft-, overflade- og undervandsmål. Fregattens besætning omfatter op til 160 personer.

Læs fakta om Forsvarets tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen her.


Fakta om den franske hangarskibsgruppe
Hangarsskibsgruppen består af hangarskibet Charles de Gaulle, der har en fast besætning på cirka 2000 mand og som vejer omkring 40.500 ton. Derudover består gruppen af et antal eskorteskibe, ofte en ubåd og et forsyningstankskib (tankskib). Hertil kommer ca. 30 skibsbaserede fly og helikoptere.