Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret fortsætter ufortrødent patruljering på havet

Indholdsområde

 
 
 

Forsvaret fortsætter ufortrødent patruljering på havet 

Mens store dele af Danmark er lukket på grund af coroncoronavirus/covid-19 fortsætter Søværnets medarbejdere med at passe på Danmark til søs. Det gælder for eksempel besætningen ombord på Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, der patruljerer ved Grønland.

17-03-2020 - kl. 14:34

Ejmisolned
Besætningen på Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen løser opgaven med at passe på rigets havterritorier ved Grønland.

Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen. Foto: Jens M. Hansen

Et af de steder hvor man ikke kan tåle, at medarbejderne bliver syge, er ombord på Søværnets skibe, som skal passe på os alle sammen og overvåge havterritorierne. Samtidig er netop skibe et sted, hvor smitten hurtigt kan sprede sig, fordi man lever tæt sammen. De to ting udfordrer særligt Søværnets besætninger, som ufortrødent skal fortsætte arbejdet, mens store dele af resten af Danmark lukker ned på at afbøde udbredelsen af coronavirus/covid-19.

“Normalt tæller besætningen her om bord 19 personer, og dertil har vi den seneste tid haft ekstra mange folk ombord - værnepligtige, officerskadetter og en chef-elev. Vi lever således tæt sammen, vi henter mad det samme sted og går igennem de samme døre døgnet rundt," fortæller næstkommanderende på Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, kaptajnløjtnant Jens M. Hansen.

Vant til smitteforebyggelse
“Begrænsning af spredning af sygdom om bord på vores skib, som er indsat og operativt døgnet rundt, året rundt, ligger os i forvejen nært, netop fordi vi lever så tæt sammen. Vi er jo altid afhængige af at undgå sygdom, så vi kan blive ved med at sejle skibet og løse vores samfundskritiske opgaver. Derfor er vi allerede vant til mange af de rutiner og forholdsregler, som resten af befolkningen nu skal til at lære på grund af coronavirus/covid-19,” siger Jens M. Hansen.

smittefrihilsen
Ombord på Søværnets Inspektionsskib Ejnar Mikkelsen har man indført smittefri hilsner som fx albue mod albue i stedet for knus og håndtryk.

“Men i denne tid har vi skærpet vores indsats for at undgå smitte. Ud over at vi har briefet hele besætningen ekstra grundigt med de nyeste tiltag fra myndighederne, sørger vi for ekstra fokus på afspritning og rengøring af berøringsoverflader, brug af håndsprit og begrænse fysisk kontakt. Besøg om bord på skibet begrænses i sagens natur også til kun at omfatte besøg af operativ nødvendighed. Når vi skal skifte besætning, bliver de først screenet i forhold til, hvor de har opholdt sig, symptomfri periode osv. og ud fra dette, skal de godkendes, før de kan komme om bord.

Skulle skibet alligevel opleve smitte ombord, er man klar:

“Vi har dertil lavet en lokal beredskabsplan, der beskriver, hvad vi skal gøre, hvis folk alligevel skulle få nogle af symptomerne eller mistanke om smitte. Skibets opbygning og kapacitet gør, at vi kan isolere folk på eget værelse med bad og toilet, indtil vi kan få assistance fra land."

"Men ellers kører hverdagen om bord videre, da vores opgaver ikke er ændret i lyset af coronavirus/covid-19 - vi skal stadig udøve suverænitetshævdelse, søredning og assistance til lokalsamfundet,” fortæller Jens M. Hansen.

Ejmikassak
“Vi har lavet en lokal beredskabsplan, der beskriver, hvad vi skal gøre, hvis folk alligevel skulle få nogle af symptomerne eller mistanke om smitte. Skibets opbygning og kapacitet gør, at vi kan isolere folk på eget værelse med bad og toilet, indtil vi kan få assistance fra land.,” fortæller næstkommanderende om bord, kaptajnløjtnant Jens M. Hansen.


Chefen for Søværnet er rigtigt glad for, at Forsvarets ansatte fortsætter ufortrødent med at løse deres opgaver.

"I Søværnet gør vi alt, hvad vi kan for at medvirke til at reducere smittespredningen, samtidig med at vi fortsætter vores opgaveløsning til gavn for Kongeriget Danmark."

"Det er alt lige fra at hævde dansk suverænitet, gennemføre patruljering af farvandene herhjemme samt ved Grønland og Færøerne, sikre miljøovervågning, deltage i søredning og deltage i internationale missioner og i NATO-opgaver. Jeg er virkeligt ekstra stolt af de ansatte i Søværnet i disse dage. De gør alle en stor og flot indsats i en svær tid," siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, chef for Søværnskommandoen.

FAKTA
Inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen
Patruljerer farvande ved Færøerne og Grønland
Normalbesætning: 19 personer
Aktionsradius: 3.000 sømil.
Fart: 17 knob (31 km/t)
Længde 71 m
Bredde: 14,6 m
Bevæbning: 76 mm kanon M/85 og 12,7 mm tungt maskingevær

Opgaver:
Suverænitetshævdelse
Fiskeriinspektion
Søredning
Assistance til lokalsamfundet