Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret; Måske danmarks bedste virksomhed til Counter Strike

Indholdsområde

 
 
 

Forsvaret; Måske danmarks bedste virksomhed til Counter Strike 

Medarbejdere fra Forsvaret konkurrerer i dag om titlen som danmarks bedste firmahold i det populære computerspil Counter Strike. Det sker i turneringen Firma:CS, der afholdes til Copenhagen Games, danmarks største computerspilsturning.

17-04-2019 - kl. 11:00
Af Kristian V. Brøndum, FKO

Fem soldater får i dag muligheden for at vise deres evner i kamp. Det sker ikke på skydebanen eller i ørkenen, men i stedet foran computerskærmen. Hen over de sidste måneder har soldaterne spillet sig i finalen i Firma:CS og skal i dag konkurrere om guldet og titlen som Danmarks bedste virksomhed til Counter Strike.

Slutplaceringen kommer ikke som nogen overraskelse for Forsvarets Rekruttering, der i forvejen arbejder på at rekruttere computerspillere og deres evner.
“Hvis man er dygtig til computerspil, vil man have nogle kompetencer, der er efterspurgt i nogle stillinger i Forsvaret. Og omvendt, hvis man er en god soldat vil man sandsynligvis have nogle evner, der kan bruges i computerspil,” forklarer Ronny Vossen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Specielt evner til at bevare et køligt overblik, hurtig reaktion, strategisk sans og samarbejde er noget, der går igen i begge verdener, mener Ronny Vossen.

Fritidssoldater
Selvom soldaterne øver og deltager i turneringen i deres fritid, kan de godt mærke, at nogle af spillets elementer er velkendte fra deres normale arbejde i uniform.
“Selvom vi måske ikke øver så meget som nogle af de andre hold, har vi nemt ved at spille sammen. Det er blandt andet fordi, vi er vant til at kommunikere klart og holde hovedet koldt,” fortæller Lars, der er holdkaptajn og til daglig flyveroverkonstabel og våbenspecialist ved Air Mobile Protection and Recovery.

Forsvaret deltager
På messen vil Forsvaret også være til stede for at fremvise computerspillet “Steel Beast”. Spillet giver mulighed for at føle, hvordan det er at sidde i for eksempel en kampvogn i kamp. Det kan bruges til at vedligeholde soldaters færdigheder og uddanne dem i blandt andet kommunikation og taktik.

Finalen afholdes kl 15.00 og kan til den tid ses på dette link. Læs mere om turneringen ved at klikke her.