Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

F-35 er kommet til Danmark

Indholdsområde

 
 
 

F-35 er kommet til Danmark 

For første gang, siden Danmark besluttede at købe F-35-kampfly som erstatning for F-16-kampflyene, er der nu F-35 på besøg i Danmark.

22-05-2019 - kl. 15:52
Af Forsvarskommandoen

De to F-35 fly, der i dag er fløjet ind i dansk luftrum og er landet på Flyvestation Skrydstrup, kommer fra det norske forsvar. Det ene fly gennemfører en demonstrationsflyvning omkring Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland sammen med et dansk F-16 kampfly.

f 35 lander

Formålet med demonstrationsflyvningen er, at give lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup mulighed for at opleve, hvordan et F-35-kampfly lyder sammenlignet med et F-16-kampfly.

F-35 i luften over Danmark sammen med F-16

Oplevelsen sammenlignes ved, at de to flytyper flyver den samme rute kort tid efter hinanden. Beboerne kan under flyvningen beskrive deres oplevelse ved at deltage i en online-undersøgelse. Undersøgelsen bliver suppleret af en lydmåling, der bliver foretaget af et uafhængigt firma.

f 35 luften

Støtte fra Norge
Det norske forsvar har ligesom Danmark valgt F-35 som afløser for F-16, og det er to af deres nye kampfly, der bliver stillet til rådighed for afvikling af demonstrationsflyvningen. Det er norske piloter, der flyver F-35, mens det er danske piloter, der flyver F-16.

Det er det hollandske firma NLR, der foretager undersøgelsen af demonstrationsflyvningen. NLR foretog samme undersøgelse for det hollandske forsvar i 2016. Den endelige rapport bliver offentliggjort på hjemmesiden f-35iluften.dk senere på året.

www.f-35iluften.dk kan man læse mere om både demonstrationsflyvningen og Forsvarets kommende kampfly, F-35.