Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Mission Update nr. 7 2018

Indholdsområde

 
 
 

Mission Update nr. 7 2018 

Opdatering fra danske udsendte soldater

15-02-2018 - kl. 13:31

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Enhanced Forward Presence (eFP) – Danmarks fremskudte tilstedeværelse - Estland
De danske soldater i Estland har netop gennemført otte dages vintertræning og øvelse i de estiske skove, hvor soldaterne fik mulighed for at træne med de estiske og britiske styrker, de var indsat sammen med – og mod.

EFP
Soldaterne fik værdifulde erfaringer med kamp i et koldt, skovrigt vinterlandskab. Foto: Estiske forsvar

Logistikdetachementet var indsat sammen med panserinfanteristkompagniet og støttede både danske og britiske soldater. Transportgruppen har støttet de danske soldater med forsyninger, mens bjærgningsgruppen, ambulancegruppen og forbindepladsen har støttet hele kampgruppen med bjærgning og bugsering af køretøjer og behandling af danske og britiske syge og sårede.
 
- Vintertræningen har udfordret vores evne til at levere den rette støtte til kampsoldaterne. Soldater og materiel er blevet testet under forhold, vi ikke er vant til. Samtidig har vi afprøvet og styrket samarbejdet med vores allierede, så vi som en multinational logistikenhed kan yde den optimale støtte til alle kampsoldater, siger logistikdetachementets chef kaptajn Nicolai.

Tankning af kampvogn
Britisk Challenger 2 kampvogn tankes af dansk personel. Foto: Philip, I/I GHR.

Operation Inherent Resolve
Træningsbidraget – Irak


Skydeundervisning
Irakisk soldat får instruktion i at indstille sine sigtemidler i forbindelse med indskydning af M/16 riffel. De irakiske soldater fortalte, at sidst de havde været på skydebanen var for 10 år siden. ”Der er alligevel nogen, der samler skuddene ret godt.” fortæller korporal Morten.  Presseofficer KN Morten S. Kruse.

Hold 7 er nu i gang med træningen af de irakiske  Border Guard forces.  
De bliver trænet  i skydning med M/16 riffel og let maskingevær samt i hvordan man finder miner og improviserede sprængladninger. Derudover undervises en nogle af irakerne i blive instruktører, så de på længere sigt kan uddanne deres egne soldater. 

Det danske træningsbidrag - Task Force LION Building Partner Capacity - har pr. den 12. Februar 2018 gennemført og afsluttet træning af i alt 9.614 irakiske soldater og politifolk.

 

Resolute Support Mission – Afghanistan


Sikringshold
Sikringshold er klar til at modtage VIP. Foto: DANCON RSM

Bidraget i Afghanistan  har overdraget opgaven til et nyt hold soldater.

Det nationale støtteelement  på Hamid Karzai International Airport (HKIA) har samtidig sendt  46 danske soldaterhjem til Danmark.

- Jeg vil bede jer viderebringe min anerkendelse af det savn og offer, de måtte have ved at undvære en far eller mor, partner, søn eller datter det seneste halve år. Tak for jeres indsats, lød ordene fra Flotilleadmiral Tommy Jeziorski, der er chef for de danske soldater i Afghanistan.

De danske sikrings- og transportbidrag Mobile Force Protection Teams, der skal eskortere missionens rådgivere, har eskorteret amerikanske og danske rådgivere på 90 opgaver denne uge.

SikringsholdBriefing af rådgiver inden eskortering. Foto: DANCON RSM