Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Mission Update nr. 32 2017

Indholdsområde

 
 
 

Mission Update nr. 32 2017 

Opdatering fra de danske styrker i internationale missioner

24-08-2017 - kl. 13:04
Af Værnsfælles Forsvarskommando

Operation Inherent Resolve

Træningsbidraget – Irak
Træningsbidraget har gennemført den tredje af fire uddannelsesuger med 303 soldater fra 1. Bataljon fra Kommandobrigaden ved Border Guard Force.

Der har i denne uge været gennemført førstehjælp, enhedsuddannelse med fokus på ild og bevægelse på gruppeniveau, C-IED (forhold over for vejsidebomber) og kontrolposttjeneste. Desuden har kompagnierne været på skydebanen med det fokus at samle deres skud i målet.
Irakerne har forbedret sig markant efter tilvænningen til deres udleverede amerikanske M16 gevær.


Skydebanen på Al Asad
Irakerne blev hurtigt fortrolige med deres udleverede amerikanske M16 gevær. (Foto: Presseofficer Søren Egebæk)


Som ventetidsprogram på skydebanen er irakerne blevet uddannet på det russiske SPG-9, som er en rekylfri 73 mm. kanon, et våben de selv har medbragt, men ikke har anvendt, idet de ikke er uddannet på våbnet.


SPG-9
Irakerne har selv medbragt en SPG-9 kanon. Træningsbidragets lettiske trænere uddanner irakerne på dette russiske våben. (Foto: Presseofficer Søren Egebæk)


Derudover er specialist CIED DETECT kurset afsluttet, her har soldaterne lært at finde IED’er. Kursisterne var fra Guards Battalion ved Border Guard Force.

Det dansk ledede Building Partner Capacity ved Task Force Al Asad har pr. den 20. august 2017 gennemført og afsluttet træning af i alt 8.646 irakiske soldater og politifolk.

Om træningsbidraget
Træningsbidraget indgår i et dansk-britisk Building Partner Capacity (BPC), som er ledet af en dansk oberstløjtnant. Træningsbidraget består af instruktører/trænere fra henholdsvis Danmark, Estland, Letland og Litauen.


MINUSMA – Mali
Der har været udskiftning på personel i den forgangne uge. Der har været udskiftning af hele Force Protection-styrken samt i vores bidrag fra Hjemmeværnet. Dette foregik over en 5-dages overdragelsesperiode, før det gamle hold hjem med et 'job well done.'

I perioden med rotationen, som involverede over halvdelen af detachementets størrelse, var der øget belastning på lejren. Nu kan der falde ro på igen, og de nye hold har mulighed for at komme ordentligt på plads.

Bidraget har transporteret i alt 280 personer i perioden 16. til 23. august.


MINUSMA
Det udsendte danske C-130-bidrag har den seneste uge, fløjet 3 missioner for FN.

Resolute Support – Afghanistan
Deployable Communications and Informations Sytems Modul Echo, i daglig tale kaldet DCM-E, leverer forskellige former for netværkssupport til NATO.
Fire personer fra enheden har i den forgangne uge støttet missionen med opstilling og vedligeholdelse af kommunikationsudstyr i forbindelse med en operativ opgave i Farah-provinsen i det vestlige Afghanistan. Enheden er igen samlet i Kabul.


DCM-E
DCM-E har to primære arbejdsområder: Opsætning og support af hardware og software til kommunikationssystemer samt kommunikationssystemer, der binder flere informationsnetværk sammen via eksempelvist satellitudstyr.