Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Frømandskorpset på ny mission

Indholdsområde

 
 
 

Frømandskorpset på ny mission 

Frømandskorpset bliver en del af NATO’s Operation Sea Guardian på hollandsk støtteskib.

04-04-2018 - kl. 15:01
FKPseaguarding1
Om bord på det hollandske støtteskib Karel Doorman og i rammen af den hollandske Operation Blue Waves bliver Frømandskorpset en del af NATO’s indsats i Middelhavet, Operation Sea Guardian.

Af Julia Liberati, Specialoperationskommandoen

I denne uge gik en større styrke fra Frømandskorpset om bord på det hollandske støtteskib Karel Doorman, hvor de indtil juni vil være en del af den hollandske Operation Blue Waves.

Som en del af Operation Blue Waves vil den nederlandske fregat med de danske frømænd om bord være stand by force på NATO’s Operation Sea Guardian i Middelhavet. Operationen har blandt andet til formål at bekæmpe maritim terror i Middelhavet samt at opbygge og vedligeholde NATO’s maritime trusselsbillede i regionen og lave regional maritim kapacitetsopbygning.

- Formålet med Operation Sea Guardian er at styrke den maritime sikkerhed i Middelhavet og reducere risikoen for, at trusler fra middelhavsområdet spredes til resten af Europa og Danmark, siger oberst Michael Hyldgaard, vicechef ved Specialoperationskommandoen.

FKPseaguard2

Vigtigt samarbejde

Imens Frømandskorpset er ombord på det hollandske støtteskib, vil de indgå i den træning og de operationer, fregatten indgår i. Den samtræning og det samarbejde, Frømandskorpset får med de hollandske styrker, er en vigtig del af udsendelsen.

- Samarbejdet med Holland er en unik mulighed for fælles træning og operativ indsættelse fra en maritim platform, hvor Frømandskorpsets har sine kernekompetencer. Desuden er det vigtigt for at udveksle læring og operative metoder og for at bevare et stærkt NATO partnerskab og samarbejde, siger Michael Hyldgaard.

Et flertal i Folketinget besluttede 16. januar 2018, at Danmark kan stille militære bidrag til rådighed for NATO’s maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet.