Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

De mindedes Gamborg

Indholdsområde

 
 
 

De mindedes Gamborg 

Det er 25 år siden at UNPROFOR hold 7 vendte hjem fra borgerkrigen i eks-Jugoslavien. Bravo-kompagniet mødtes igen på Kastellet og mindedes de faldne, heriblandt Claus Gamborg.

01-09-2020 - kl. 17:25
unprofor72020minde
Bravo-kompagniets chef, Carsten Holmfred og Christian Vester Pedersen lagde krans ved mindesmærket på Kastellet. På flagdag lørdag er det kongehus, Folketing og det officielle Danmarks tur.

Af Lars Bøgh Vinther, Forsvarskommandoen

Tyvstart på Flagdagen. 70 veteraner fra Bravo-kompagniet mødtes i weekenden på Kastellet i København for at markere 25-året for FN-missionen i Kroatien.
På kastellet lagde kompagniet en krans ved mindesmærket for Danmarks internationale indsats.

unprofor7kastmolle
70 veteraner fra UNPROFOR hold 7 Danske Livregiment mødte op under møllen på Kastellet i København for at markere 25 året for missionen i Kroatien.

I minderummet for faldne efter 1948 er Bravo-kompagniet også repræsenteret. I august 1995 indledte kroaterne modoffensiven Operation Storm, hvor de danske FN-soldater kom i klemme mellem serbere og kroatere. Bravo-kompagniet befandt sig på frontlinien i Petrinja og den såkaldte Sisak-Crossing, en zone der separerede de stridende parter.De voldsomme kampe gik hårdt ud over danskerne. Første offer blev sergent Claus Gamborg, der blev dræbt af granat affyret af en kroatisk kampvogn.

Netop Claus Gamborg blev vist en særlig ære. På vej fra Kastellet til Kalbyris-anlægget, hvor veteranerne fra Danske Livregiment i sin tid blev udsendt, gjorde Bravo-kompagniet holdt ved Vindinge Kirke, hvor Claus Gamborg for 25 år siden blev begravet. Efter en højtidelighed ved graven fortsatte veteranerne til Kalbyris og fejrede jubilæet.