Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danmark udsender chef til ny FN-mission i Yemen

Indholdsområde

 
 
 

Danmark udsender chef til ny FN-mission i Yemen 

Generalløjtnant Michael Lollesgaard udsendes som chef for FN’s nye politiske mission i Yemen (UNMHA). Regeringen har udpeget generalløjtnanten efter direkte anmodning fra FN.

31-01-2019 - kl. 19:40
Michael Lollesgaard i FNs Sikkerhedsråd. Foto: FN

Af Forsvarskommandoen

Generalløjtnant Michael Lollesgaard skal være chef for den nyligt besluttede United Nations Mission to support the Hudaydah Agreement (UNMHA) i Yemen.

Udnævnelsen sker efter, at regeringen har besluttet at imødekomme en anmodning fra FN om, at Michael Lollesgaard udpeges til stillingen. Michael Lollesgaard får titel af Assistant Secretary General og bliver leder af missionen og formand for redeployeringskoordinationskomitéen.

FN’s mission i Yemen er en såkaldt ”special political mission” og er efter aftale med konfliktens parter civil og ubevæbnet. Opgaven er at overvåge våbenhvileaftalen mellem de stridende parter i Yemen. Forsvaret har ikke tidligere bidraget til Yemen.

- FN’s ønske om at placere netop Michael Lollesgaard i denne vigtige og ledende rolle skal ses som en stor anerkendelse af Michael Lollesgaards store erfaring og kvaliteter - samt en generel anerkendelse af Danmarks stadige engagement i og bidrag til FN, siger forsvarschef general Bjørn Bisserup.

Michael Lollesgaard civil

Ud over Michael Lollesgaard tilbyder Danmark at udsende et mindre supplerende bidrag af personel til personlig støtte for generalløjtnanten.

Michael Lollesgaard er aktuelt den danske militære repræsentant til NATO og EU, og han har tidligere blandt andet været chef for FN’s mission i Mali.

- Jeg er naturligvis meget beæret over, at FN har ment, at jeg var den rette til at løse denne meget vigtige lederrolle og opgave. Der bliver tale om en krævende, men også meget spændende opgave, som jeg nu ser frem til at komme i gang med, siger Michael Lollesgaard.

Michael Lollesgaard overtager chefstillingen i februar for en periode på ca. seks måneder.

Se og hør interview med Michael Lollesgaard om den kommende mission:

Dansk chef for UNMHA