Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 12-05-2020

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 12-05-2020 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

12-05-2020 - kl. 08:26
Eftersøgning og redning
  • 13.30. En redningshelikopter, patruljefartøjet Diana, Dansk Søredningsselskab Lynæs og det lokale beredskab blev indsat efter observation af en drivende jolle. Der blev ikke fundet tegn på en søulykke.

Ambulanceflyvninger
  • 21.31. En patient blev overført med helikopter fra Thisted til Rigshospitalet.

Ammunitionsrydning
  • 10.16. Ammunitionsrydderne blev indsat efter at Nordsjællands Politi anmeldte, at en borger i Ålsgårde havde fundet en granatlignende genstand i skoven. Politiet fremsendte et foto af genstanden, som viste en granat med brandrør. Ammunitionsrydderne bortsprængte genstanden i en nærliggende grusgrav.
  • 12.22. Syd- og Sønderjyllands Politi fremsendte foto af en håndgranat, der var fundet i et dødsbo i Løgumkloster. Fotoet viste en Mills håndgranat. Ammunitionsrydderne vurderede at håndgranaten var egnet til transport og tog den med til destruktion.
  • 17.12. Nordsjællands Politi kontaktede ammunitionsrydningstjenesten efter at en borger i Helsingør havde fundet resterne af et kanonslag. Et fremsendt foto viste resterne af et militært kanonslag, som politiet selv kunne håndtere.
  • 19.48. København Vestegns Politi fik indleveret en ammunitionslignende genstand. Et foto blev sendt til vagthavende ammunitionsrydder. Det viste en patron. Den afhentes tirsdag.

Militær hjælp til andre myndigheder
  • En helikopter udførte en transportopgave for fødevarestyrelsen.
  • Forsvaret og Hjemmeværnet støtter politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.