Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 26-08-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 26-08-2019 

Hændelser i det nationale beredskab over weekenden. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

26-08-2019 - kl. 07:53
Ambulanceflyvning

24. august
  • 10.55. En patient blev overført med ambulancehelikopter fra Læsø til Aalborg.
25. august
  • 08.51. To patienter blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

Eftersøgning og redning

23. august
  • 12.44. En redningshelikopter, en redningsbåd fra Hvide Sande redningsstation samt en båd og et køretøj fra det lokale beredskab blev indsat, da en fisker blev meldt savnet ved Hemmet Havn. Fiskeren blev fundet og fløjet til Skejby.
  • 20.25. En patient blev evakueret med helikopter fra en mindre motorbåd i Kattegat og fløjet til Aalborg Sygehus.

24. august
  • 14.18. Grenå Redningsstation bugserede en motorbåd med røgudvikling ind til Grenå.
  • 21.05. En redningshelikopter, både fra redningsstationerne i Klintholm og Gedser, samt en båd fra Dansk Søredningsredningsselskab blev alarmeret, da en svømmer blev meldt i problemer ved Ulvssundbro. Kort efter alarmeringen meddelte 112, at svømmeren var hevet i land i god behold.

25. august
  • 02.05. To personer i en motorbåd i Odense Fjord hoppede i vandet, da der udbrød brand i båden. De blev reddet af en forbipasserende sejlbåd og tilset af en ambulance i Klintebjerg Havn. Branden i båden blev slukket af en båd fra beredskabet.
  • 14.33. En redningshelikopter og redningsbåde fra Rømø og Sønderho Redningsstationer blev indsat efter, at der var observeret en drivende båd ved Lakolk. Anmelderen mente at have set to personer i båden. Der blev i den retning, som båden angiveligt var drevet, fundet et badedyr uden personer på. Senere blev der fundet en kano, som havde været igennem området på tidspunktet for anmeldelsen.
  • 15.37. En redningshelikopter, politiet og det lokale beredskab ledte efter en mindre pige, der var forsvundet ved Lakolk. Pigen blev fundet på land i god behold.
  • 15.39. En redningshelikopter og redningsstationerne i Nexø og Rønne blev alarmeret, da en tysk turist, der var ude at svømme, blev meldt savnet ved Bornholm. Svømmeren blev fundet på land i god behold kort tid efter anmeldelsen.
  • 16.07. En redningshelikopter og en redningsbåd fra Hvide Sande blev indsat, da en svømmer råbte om hjælp 100-200 m fra Hvide Sande Havn. Svømmeren blev hjulpet af forbipasserende og taget om bord i redningsbåden.
  • 16.40. En båd fra Hanstholm Redningsstation blev indsat, da en surfer blev meldt i problemer i Vigsø Bugt. Surferen kom ind ved egen hjælp og blev tilset af redningsmandskabet.

Andre maritime assistancer

23. august
  • 09.29. Patruljefartøjet Rota og Grenå Redningsstation blev varslet til at hjælpe et sejlskib med rorskade syd for Helgenæs. Deres assistancer blev aflyst. Sejlskibet blev assisteret til Aarhus af et andet fartøj.
  • 12.02. En motorbåd fra Tårs havn assisterede en motorbåd, der var grundstødt ud for Tårs.
  • 12.24. Grenå Redningsstation slæbte en motorbåd med motorstop til Bønnerup.
  • 14.02. Dansk Søredningsselskab Aarø assisterede en tysk sejlbåd, der var gået på grund ved Hesteskoen. Båden blev trukket fri.
  • 17.26. En lystbåd trak en sejlbåd, der var gået på grund lidt nord for Struer, fri.
  • 23.58. Klintholm Redningsstation assisterede et skib, der havde problemer med gearkassen ud for Klintholm.

24. august
  • 07.26. Fiskeriinspektionsskibet Vestkysten sejlede til assistance for en fiskekutter med tekniske problemer 90 sømil fra land. Kutteren fik selv løst problemet inden Vestkysten nåede frem.
  • 10.23. Hirtshals Redningsstation hjalp en fiskekutter, der havde fået grej i skruen, i havn.
  • 12.53. Dansk Søredningsselskab Kerteminde hjalp et sejlskib med motorproblemer i havn.
  • 16.17. Dansk Søredningsselskab København hjalp en speedbåd med motorproblemer i havn.
  • 16.46. Dansk Søredningsselskab Køge hjalp en motorbåd med motorstop i havn.
  • 20.46. Sejrø-færgen slæbte en jolle med motorstop ind til Sejrø. Marinehjemmeværnsfartøjet Gemini var varslet til at assistere.
  • 21.18. Gummibåden fra Patruljefartøjet Nymfen hjalp en motorbåd med motorstop ved Museholmbugt.
25. august
  • 11.40. Dansk Søredningsselskab Køge hjalp en sejlbåd med motorstop ind til Ishøj havn.
  • 13.46. Hanstholm Redningsstation hjalp en motorbåd med motorstop ind til Hanstholm.
  • 18.47. Dansk Søredningsselskab Kerteminde hjalp en motorbåd med motorstop ved Storebæltsbroen.
  • 22.02. To personer i en lejet motorbåd meldte, at de var sejlet fast i garn ud for Nyborg. De kom selv fri, og der blev ikke behov for assistance.


Olieobservationer

23. august
  • 08.42. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation nord for en platform i Nordsøen. Et miljøfly bekræftede, at der var noget på vandet. Det vurderes, at der var tale om et naturligt fænomen i forbindelse med et større område med lav vind.

24. august
  • 07.59. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation ved to borefelter. Kontrolenheden ved Dansk Undergrundskonsortium meldte, at der ikke var spild eller uregelmæssigheder i driften nogen af stederne.
  • 08.18. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation ud for Hanstholm. En redningsbåd sejlede til området. Den fandt ingen tegn på olie.

25. august
  • 08.02. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation 72 sømil vest for Hvide Sande. Der havde været en del fiskeriaktivitet i området. Et nyt satellitbillede afventes.
  • 08.30. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation 74 sømil vest for Blåvandshuk.  Der havde været en del fiskeriaktivitet i området. Et nyt satellitbillede afventes.
  • 10.05. En havmiljøvogter meldte om olie i Odense kanal. Indsatslederen fandt ingen tegn på olie i området.
  • 16.35. Et tysk havmiljøfly meldte om en mulig olieobservation ved et borefelt. Et senere satellitbillede viste det samme. Kontrolenheden meldte, at der ikke var uregelmæssigheder eller spild. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen.
  • 17.47. Et satellitbillede viste om mulig olie ved to felter. Kontrolenheden ved Dansk Undergrundskonsortium meldte, at der ikke var spild eller uregelmæssigheder i driften nogen af stederne. Miljøstyrelsen blev informeret.


Ammunitionsrydning
  • Ammunitionsrydderne har destrueret en trykflaske i Jægerspris.

Militær hjælp til andre myndigheder
  • En helikopter har været indsat i en eftersøgning af en savnet person ved Slangerup.
  • 10 soldater fra Hjemmeværnet har været indsat til færdselsregulering i forbindelse med et færdselsuheld ved Middelfart.
  • 4 soldater fra Hjemmeværnet har været indsat til færdselsregulering i forbindelse med et færdselsuheld ved Middelfart.
  • 253 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.