Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 23-03-2020

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 23-03-2020 

Hændelser i det nationale beredskab over weekenden. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

23-03-2020 - kl. 08:53
Eftersøgning og redning

20. marts

  • 15.14. Nr. Vorupør Redningsstation blev alarmeret, da to surfere var i nød i brændingen tæt på land. De to kom inden ved egen hjælp, inden redningsbåden kom ud.
21. marts
  • 14.50. En redningshelikopter og en båd fra det lokale beredskab blev indsat, da en kajakroer uden redningsmidler var faldet i vandet ud for det gamle jernbanefærgeleje ved Nyborg. Kajakroeren blev samlet op af båden fra beredskabet.
  • 20.51. En båd fra Grenå Redningsstation sejlede til undsætning for to personer, der i en mindre sejlbåd var grundstødt ved Øster Hurup. De to om bord var nervøse for, om der var opstået en læk, samtidig var de kolde. Redningsmandskabet fik båd og mandskab sikkert i havn i Øster Hurup.

22. marts
  • 04.05. En redningsbåd fra Klintholm Redningsstation blev sendt til undsætning for to personer om bord på en båd, der var grundstødt ved Hesnæs. De to personer om bord var kolde og forkomne, og deres telefoner var ved at løbe for strøm. Redningsbåden fik båd og mandskab sikkert i havn i Hesnæs.
  • 14.22. Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra et skib i Kattegat.
  • Inspektionsskibet Triton støtter politiet på Grønland med sin helikopter i efterøgning af en savnet person.


Ambulanceflyvninger

20. marts
  • 20.49. En patient blev overført med helikopter fra Samsø til Skejby.
21. marts
  • 20.12. En patient blev overført med helikopter fra Aalborg til Rigshospitalet.

Olieobservationer

21. marts
  • 22.21. Skibet Rix Alliance grundstødte ved indsejlingen til Orehoved. Der var ingen tegn på olieudstrømning. Skibet blev holdt tilbage af Søfartsstyrelsen. Skibet blev senere trukket fri under overvågning af Marie Miljø og lagt til kaj i Orehoved.
22. marts
  • 08.02. Et satellitbillede viste en oliestribe efter et skib i Nordsøen. Efter kontakt med skibet og dets seneste havn blev det konkluderet, at der var tale om lovlig tankrensning.
  • 07.03. Et satellitbillede viste en mindre oliestribe i Nordsøen. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder. Der kom i løbet af dagen ikke meldinger om forurening i området. 
  • 07.05. Et satellitbillede viste en mulig olieforurening nord for Skagen. Et svensk miljøfly fløj senere over området uden at finde tegn på forurening.


Ammunitionsrydning
  • 12.30 Ammunitionsrydderne blev indsat efter fund af en mulig mine på en mark i Hurup i Thy. Det viste sig, at der blot var tale om gammelt jern.
  • 14.15. Vagthavende ammunitionsrydder rådgav politiet i Nordsjælland efter fund af en mulig mine ved Jægerspris. Det viste sig, at der var tale om en øvelsesmine, som politiet selv kunne håndtere.
  • 09.35. Vagthavende ammunitionsrydder blev kontaktet af politiet efter fund af en mulig mine på stranden ved Løkken. Et fremsendt billede kunne ikke bruges til vurdering af genstanden. Da politiet ankom var vandet steget, og genstanden var ikke længere synlig.
  • 13.25. Vagthavende ammunitionsrydder rådgav politiet i Nordsjælland efter et fund i Helsingør.


Militær støtte til andre myndigheder

20. marts
  • Et fly blev indsat til støtte for politiet.
21. marts
  • To soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til en afspærringsopgave i Nakskov.
22. marts
  • Forsvaret støttede politiet ved eftersøgning af en savnet person ved Spjald.
  • Forsvaret og Hjemmeværnet støtter politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.