Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 21-08-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 21-08-2019 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

21-08-2019 - kl. 07:50
Eftersøgning og redning
  • 11.27. En patient blev evakueret med helikopter fra en platform i Nordsøen og fløjet til Esbjerg.
  • 18.24. Patruljefartøjet Najaden og Marinehjemmeværnsfartøjet Askø blev sendt mod Rørvig, efter at en kystlivredder havde meldt to tyskere i en gummibåd stærkt forsinkede i forhold til en aftale. Kort tid efter meldte kystlivredderen, at personerne var fundet på land i god behold.

Andre maritime assistancer
  • 12.55. Fiskeriinspektionsskibet Havternen slæbte en motorsejler med motorstop ved Grenå i havn.
  • 15.16. Dansk Søredningsselskab Aarø forsøgte forgæves at trække en tysk sejlbåd fri af grund ved Hesteskoen i Lillebælt. Efter at have opgivet forsøget på at trække båden fri, tilbød redningsfartøjet at sejle besætningen i land, hvilket de ikke ønskede. Det er herefter op til besætningen selv, at rekvirere kraftigere assistance.
  • 16.38. En fritidsbåd og to gummibåde fra Aalborg assisterede en motorsejler, der på grund af motorstop var drevet ind i jernbanebroen ved Aalborg.
  • 18.53. Forsvarets Redningscenter modtog via politiet på Bornholm anmeldelse om observation af to nødraketter. Det blev ud fra beskrivelsen vurderet, at der kunne være tale om nødraketter, derfor blev Nexø Redningsstation bedt om at afsøge i området. Redningsstationen fandt ingen tegn på, at der var sket en søulykke.

Olieobservationer
  • 17.30. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation ud for Ålbæk. Havnefogeden sejlede til området, men fandt ingen tegn på olie. Et nyt satellitbillede afventes.

Ammunitionsrydning
  • 08.40. Ammunitionsrydderne hentede en markeringsgranat, der var fundet omkring Aalborg.
  • 13.20. Ammunitionsrydderne hentede sprængstof, der var fundet i København.
  • 14.30. Ammunitionsrydderne hentede en håndgranat, der var fundet i Oksbølområdet.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • 253 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.