Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 16-08-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 16-08-2019 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

16-08-2019 - kl. 07:57
Eftersøgning og redning
  • 12.21. En større eftersøgning med deltagelse af en redningshelikopter,  redningsfartøjer og civile skibe gennemførte eftersøgning vest for Bornholm, efter at der var opfanget nødsignal på kanal 16. Der blev ikke fundet tegn på en søulykke.
  • 19.32. Forsvarets Redningscenter modtog fra redningscenteret i Bremen en anmelde om en savnet kajakroer. Roeren var sejlet alene fra Aabenraa og havde ikke redningsvest på. Redningscenteret iværksatte en eftersøgning med et fartøj fra Marinehjemmeværnet, en beredskabsbåd og en redningshelikopter. Redningshelikopteren fandt efter kort tid roeren, der ikke var i problemer og selv kom tilbage til Aabenraa.


Andre maritime assistancer
  • 12.13. Patruljefartøjet Freja hjalp en grundstøder fri af grunden syd for Egholm og assisterede fartøjet i havn.
  • 12.56. Hirtshals Redningsstation assisterede et fartøj, der ca. otte sømil nord for Hirtshals, havde fået noget i skruen.
  • 18.44. Beredskabet i Nordborg hjalp en sejlbåd, der havde fået noget i skruen ved Alssundbroen.
  • 23.51. Et redningsfartøj fra Klintholm sejlede til assistance for en sejlbåd, der havde motorstop og var uden strøm.
17. august
  • 02.41. Marinehjemmeværnsfartøjet Aries assisterede en tysk sejlbåd, der var gået på grund nord for Omø.

Olieobservationer
  • 07.46. Naviair meldte om en mulig olieobservation sydvest for Amager. Maritime Assistance Service kunne se, at der kun havde uddybningsfartøj i området. Et satellitbillede viste ikke tegn på olie og drogen Fyr meldte, at der var store plamager af tang i området.

Ammunitionsrydning
  • Ammunitionsrydderne hentede, efter først at have vurderet et foto, en amerikansk håndgranat, der var blevet indleveret på en genbrugsplads på Langeland.
  • Ammunitionsrydderne undersøgte plomberede ammunitionskasser, der var fundet i et dødsbo i Struer. Ryddernes undersøgelse viste, at der var sand i kasserne.
  • Ammunitionsrydderne hentede en 40 mm granat, der var fundet i et dødsbo på Frederiksberg.
  • Ammunitionsrydderne modtog anmodning om assistance til bortskaffelse af en større mængde fyrværkeri og dynamit på Færøerne. Opgaven løses senere. 
  • Ammunitionsrydderne modtog anmodning om assistance til bortskaffelse af en gammel granat, der var fundet i Torshavn. Opgaven løses senere.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • 241 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.