Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 15-08-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 15-08-2019 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

15-08-2019 - kl. 07:48
Eftersøgning og redning
  • 19.11. Forsvarets Redningscenter modtog via 112 anmeldelse om, at en kajakroer var kæntret i Øresund mellem Helsingør og Helsingborg, og at roeren ikke kunne komme op i sin kajak igen. Redningscenteret sendte flere skibe mod positionen og bad den civile skibsfart holde øje med roeren. Roeren blev samlet op af et civilt skib og senere overført til Marinehjemmeværnsfartøjet Fænø.
  • Politiet på Grønland iværksatte eftersøgning med helikopter af en jæger, der var meldt savnet af en ven, under rensdyrjagt ved Nuuk. Manden blev efter et par timers eftersøgning fundet i god behold.

Ammunitionsrydning
  • Ammunitionsrydderne hentede diverse ammunitionsgenstande, der var fundet i forbindelse med oprydning i et dødsbo i Rørvig. Genstandene blev taget med til destruktion.
  • Ammunitionsrydderne hentede noget muligt sortkrudt, der var blevet indleveret til politiet i Gentofte. Det blev taget med til destruktion.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • Støtteskibet Absalon støtter fortsat i forbindelse med naturbranden ved Sisimiut. Otte pumper blev onsdag fløjet med helikopter ud til fjeldet.
  • 241 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.