Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 11-11-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 11-11-2019 

Hændelser i det nationale bredskab over weekenden. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

11-11-2019 - kl. 07:58
Eftersøgning og redning

8. november

  • 13.59. Forsvarets Redningscenter modtager via 112 anmeldelse om en person i vandet ved Holbæk. Personen bliver hurtigt samlet op af en båd fra det lokale beredskab og bragt til behandling.
  • 22.42. To fartøjer fra Marinehjemmeværnet afsøgte område i Aabenraa Fjord efter observation af nødraket. Der blev ikke fundet tegn på en søulykke.
  • Arktisk Kommandos Redningscentral assisterede sammen med politiet, NAVIAIR, Air Greenland og Gander Control et mindre fly, der havde motorstop på den ene af sine to motorer på en flyvning fra Keflavik til Goose Bay i Canada. Det lykkedes at guide flyet til landing i Narsarsuaq.

Andre maritime assistancer

8. november
  • 18.00. Sæby Redningsstation assisterede en båd, der var grundstødt ud for Asaa Havn.
9. november
  • 09.16. Thyborøn Redningsstation hjalp en fiskekutter med tekniske problemer i havn.
  • 10.52. Marinehjemmeværnsfartøjet Jupiter hjalp en fiskekutter med knækket skrueaksel til Thisted.
10. november
  • 22.57. Thyborøn Redningsstation assisterede en fiskekutter, der havde problemer med sit gear 2 sømil ud for Thyborøn.

Olieobservationer

9. november
  • 17.34. Et satellitbillede viste en udledning fra et fiskefartøj i Nordsøen. Det vurderes, at der er tale om fiskeolie. Et nyt satellitbillede afventes søndag. Det viste ingen tegn på forurening.
  • 17.34. Et satellitbillede viste en formodet forurening 82 sømil vest for Nymindegab. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder. Et nyt satellitbillede søndag viste ingen tegn på forurening.
10. november
  • 07.42. Et satellitbillede viste en mulig udledning ved et borefelt i Nordsøen. Feltet oplyste, at der ikke havde været spild eller uregelmæssigheder i driften.

Ammunitionsrydning
  • Ammunitionsrydderne hentede en røghåndbombe, der var indleveret på politistationen i Hammel.
  • Ammunitionsrydderne hentede et signalkanonslag, der var fundet under oprydning i Skals.
  • Ammunitionsrydderne hentede en mortergranat, der var fundet i Billum.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • En helikopter har deltaget i eftersøgningen af en savnet person ved Bjerringbro.
  • Tre soldater fra Hjemmeværnet har været indsat til afspærringsopgave efter et uheld ved Arnborg.
  • 252 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.